DA |EN
  • Cases
    • B2C
    • B2B
  • Ydelser
    • Apps
    • E-handel
    • Digital strategi
    • Composable commerce
    • Customer Data Platform
    • Kundeservice
    • PIM
    • UX & Design
  • Viden
  • Teknologier
    • CMS og commerce platforme
    • Customer Data Platform
    • PIM
    • Kundeservice
  • Om os
  • Karriere
  • Kontakt
Cases

Kvadrat

Digital selvbetjening, viden og inspiration samlet i én platform

En tættere relation til kunderne og øget salg gennem digitalisering. Det er målet med Kvadrats digitale platform. Gevinsten for kunderne er fleksibel dynamisk tilgængelighed, relevante services, e-handel og nem selvbetjening.

Kvadrat er Europas ledende producent af eksklusive designtekstiler. Virksomheden samarbejder løbende med førende kunstnere, designere og arkitekter, og har blandt andet leveret tekstil til kunstudstillinger på Aros, Guggenheim-museet i Bilbao samt designsamarbejder med Adidas og Jaguar.

Branche Engroshandel med tekstiler
Omsætning 1,4 mia. kr. i 2018
Kunde siden 2017
Løsning kvadrat.dk
Tæppetekstiler fra Kvadrats skalerbare B2B ecommerce løsning

Fra manuelt til digitalt

Kvadrat henvender sig til flere segmenter, herunder arkitekter, forhandlere og private. Den nye løsning er primært designet til Kvadrats forhandlere, der tæller møbelhuse som Paustian og Illums Bolighus samt mindre møbelpolstrere og gardinforhandlere. Hidtil har ordreafgivelsen foregået via manuelle processer som telefon og e-mail. Der var således stort potentiale i at lancere ikke blot en e-handelsløsning, men en digital serviceplatform, der giver kunderne nem adgang til viden om produkter og gør det let at afgive ordrer og bestille vareprøver. Platformen er et stærkt værktøj, der forsyner forhandlerne med den nødvendige viden og styrker kundedialogen.

E-handel, viden og inspiration

Lyst rum med stole og gardiner fra Kvadrats B2B ehandelsløsning

Med den nye digitale kanal har Kvadrats forhandlere fået et inspirerende og lettilgængeligt overblik over produktsortimentet samt den nødvendige tekniske indsigt i materialer, mål, specifikationer og certifikater. Det er informationer som særligt bruges i forbindelse med udbudsbesvarelser m.m. B2C kunder kan browse kataloget og lade sig inspirere af de nyeste kollektioner, mens B2B kunder efter login har adgang til e-handel og selvbetjening med kundespecifikke sortimenter og priser.

Kvadrats sortiment dækker over møbelbetræk, tæpper og gardiner, men der er stor forskel på, hvilke informationer og specifikationer der skal være tilgængelige, samt hvordan de forskellige tekstiler skal bestilles (i metermål, specialmål eller i styk). Det stiller store krav til løsningen og produktvisningen, der varierer alt efter produkttype og bestillingsform.

Casefilm

Direct-to-consumer løsning

I videoen herunder kan du høre mere om den rejse, Kvadrat har startet for at etablere en direct-to-consumer forretningsenhed med en klar vision om at skabe værdi både for end-consumers og de eksisterende kanaler og kunder.

Marie og Anna fortæller om samarbejdet og de muligheder og udfordringer, der ligger i at opbygge en direct-to-consumer forretningsenhed i en allerede veletableret organisation.

Indhold blokeret

Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:

  • Marketing

Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

“
Vi ønsker gennem vores igangværende digitalisering at give vores kunder, forhandlerne, nemmere og hurtigere adgang til de produkter og services, som vi i forvejen tilbyder. Samtidig giver den digitale platform mulighed for, at vi kan udvide vores services, og dermed hjælpe med at gøre forhandlerne endnu bedre i deres møde med forbrugerne. Lykkedes vi med at gøre forhandlerne endnu dygtigere og understøtte deres konvertering i de fysiske butikker, så bliver vores partnerskaber endnu stærkere til fælles gevinst.

Christian Baum Blaakær
Head of Digital Business i Kvadrat

Close up af to puder og et rødt tæppe fra Kvadrats digitale salgskanaler til B2B
Tekstiler i farver og en sko fra Kvadrats B2B ecommerce løsning
Collage af sider fra Kvadrats B2B ehandelsløsning

Visualisering af tekstiler

En række af Kvadrats produkter præsenterer sig bedst af at blive visualiseret inden køb. Eksempelvis ser et møbelstof anderledes ud på et møbel, end hvis man ser et nærbillede af stoffet. Det kan ligeledes være svært at forestille sig et gardin ud fra en beskrivelse af enkeltdelene (ophæng, farve, tekstiltype). Den nye e-handelsløsning får derfor et visualiseringstool, der gør det muligt at konfigurere og se tekstilerne på sofaer, gardiner og tæpper i forskellige virtuelle miljøer.

På denne måde vil forhandleren i endnu højere grad kunne inspirere og hjælpe slutkunden med at finde det helt rigtige tekstil. Kvadrats produktbilleder er desuden præsenteret i allerhøjste kvalitet og 3D.

Personalisering og relevante services

Grå sofa, tæppe, purpurfarvet gardin og sofabord i rustik stue fra Kvadrats online B2B webshop

Kvadrat har en række kørende sælgere, men det er selvsagt en noget nær umulig opgave at nå ud til alle 6000 forhandlere med de nyeste kollektioner, vareprøver og kataloger. Den nye webshop betragtes derfor også som ”den digitale sælger”, der præsenterer forhandlerne for produktnyheder, udvider deres viden om produktporteføljen, tilbyder alternativer til kendte varer og giver detaljerede informationer om konkrete produkter.

Løsningen, der er centreret omkring Optimizely, tilpasser sig den enkelte kunde ved at fremhæve relevante nyheder og produkter, alt efter hvem kunden er, hans tidligere køb, adfærd på shoppen og bonusprogram.

Al produktinformation samlet ét sted

Kvadrat er afhængig af, at de kan levere gode, korrekte og fyldestgørende produktinformationer med tekster, billeder og datafiler, så kunderne kan få oplyst de ønskede detaljer om produkterne. Derfor har de fået implementeret Product Information Management-systemet inRiver der strukturerer al produktinformation ét sted og sikrer, at opdateringer automatisk overføres til webshoppen på alle sprog.

PIM-systemet effektiviserer ikke bare processen omkring produktdata internt hos kvadrat, men sikrer at kunderne altid har adgang til berigende og detaljerede produktvisninger på shoppen.

“
Kvadrat er, som mange andre, kommet godt igang med en digital udvikling. Med de mange aspekter i en sådan proces har det været befriende at arbejde sammen med Vertica, hvor jeg har oplevet dybe indsigter i e-commerce og enormt stærk rådgivning ud fra deres erfaringsbase. Det gælder helt fra direktørniveauet over projektledelse, UX, kodning – ja på alle niveauer. Samarbejdet har fulgt den oprindelige plan i hovedpunkter, men den agile tilgang, og tilpasninger baseret på vores læring undervejs, har givet forløbet ekstra værdi. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi fremadrettet kommer til at udvikle andre løsninger sammen.

Christian Baum Blaakær
Head of Digital Business i Kvadrat

Et stærkt fundament

Optimizely-platformen giver Kvadrat et stærkt fundament for at skalere forretningen til nye markeder og dermed styrke deres førerposition. Løsningen er netop lanceret i Danmark, mens Tyskland, Østrig, Schweiz, Benelux, Italien og Japan følger i 2018 og frem. Løsningen er desuden responsiv, så den performer optimalt på stationære og mobile devices.

Udover at løfte kundeloyaliteten og salget er løsningen med til at effektivisere hele salgsprocessen fra producent gennem forhandler til slutkunde. Løsningen optimerer dermed en tidligere manuel salgsproces og høster markante effektiviseringsgevinster.

Vertica har stået i spidsen for udviklingen og implementeringen af løsningen, mens Magnetix har leveret det grafiske design.

Nærbillede af Kvadrat-tekstiler fra virksomhedens fremtidssikrede B2B ecommerce løsning

Skal vi hjælpe jer videre?

E-handel

E-handel kan flytte jeres virksomhed rigtig langt – hvis I formår at tænke det strategisk ind i jeres samlede forretning både på kort og lang sigt.

Unified Commerce

Som forretning skal I kunne møde jeres kunder ensartet i alle touchpoints. Det kræver, at I har en løsning, som både forretningsmæssigt og systemmæssigt tillader det – en unified commerce-løsning.

Relaterede cases

Brødrene Dahl  

Omnichannel B2B-købsoplevelse

Bolia  

Unified commerce: Èn samlet platform

Skal vi løfte jeres digitale forretning?

Kontakt

Anna Katrine Matthiesen

Forretningsudvikling & Kundeansvar

+45 22 17 21 34
akm@vertica.dk

Connect med mig på LinkedIn

Skal vi løfte jeres digitale forretning?

Partner i Vertica Anna Katrine Matthiesen, der er ekspert på trends og ecommerce. Hun skaber vækst i dansk erhvervsliv

Skal vi sammen nytænke og udvikle digitale løsninger?

Kontakt +45 88 88 61 61 info@vertica.dk
Aarhus Åboulevarden 69
8000 Aarhus C
København Flæsketorvet 68
1711 København V
cvr: 26263573
Vilkår
Persondatapolitik
Cookiepolitik
Nyhedsbrev
Karriere · 15 ledige stillinger