Hvorfor udvikle en app?
“Vi skal da have en app!”, har du måske hørt nogen udbryde på et møde. Men hvornår giver det egentlig mening at få en app? I dag er (eller bør) alle websites være bygget, så de skalerer perfekt på smartphones. Derfor giver det ikke længere mening at udvikle en app udelukkende for at imødekomme de kunder, der besøger dine onlinekanaler via mobilen.
Så hvad skal være fokus for udviklingen af en app? Det vigtigste at den er relevant og skaber reel værdi for jeres kunder.
Tænk engang på de apps som du selv benytter ofte. Hvad har de tilfælles? De løser et reelt behov.
Måske giver de dig fleksibilitet i en kontekst, hvor du ikke har en computer eller wifi i nærheden? Måske er købsflowet hurtigere end på desktop? Måske holder de styr på dit klubkort og point i en kundeklub? Eller måske er der adgang til selvbetjening? Der findes mange formål, men fælles for de gode apps er, at de opfylder et formål, som dit website ikke kan. Og kan du finde det formål, ja så kan en app være det helt rigtige for både din forretning og dine kunder.
Så hvordan sikrer du, at du giver dine kunder lommeguld og ikke lommeuld på mobilen? Måske kan du blive inspireret af Brødrene Dahl, som har givet deres kunder adgang til det fulde butiksunivers i BD-appen. Med mulighed for selvbetjening, 24/7 adgang til den fysiske butik og geolokation har appen øget virksomhedens digitale salg. Det kan du læse mere om herunder.
Case: Brødrene Dahl
Hvordan skaber man et hurtigt købsflow, der sparer dine kernekunder for tid og besvær? Håndværkere er en faggruppe, som ofte har travlt, og som ofte skal løse opgaver inden for en stram deadline. For at hjælpe målgruppen med at spare tid har Brødrene Dahl udviklet en app, som hurtigt er blevet et af håndværkernes vigtigste værktøjer i det daglige arbejde.
Mia Wiid Jakobsen
Forretningsudvikler og Digital projektleder hos Saint-Gobain
Det kan en app gøre for dig - og dine kunder
Der er mange fordele ved at tilbyde en app til sine kunder. Både fordi du kan give bedre services og værktøjer til dine kunder, men også fordi det giver dig mulighed for at komme endnu tættere på dem. Sådan helt bogstaveligt talt. Med en app er du nemlig altid lige ved hånden, og du kan let kommunikere og tilbyde personaliseret indhold til dine brugere.
Her er de største fordele ved en app:
- Du kan simplificere kunderejsen og derved øge salget.
- Du kan tilbyde skræddersyede løsninger, tilbud, indhold med mere til dine kunder – det gør blandt andre Coop og Matas rigtig godt.
- Du får en ny markedsføringskanal og kan sende (relevante!) notifikationer til dine kunder.
- Du kan bygge loyalitet til dine kunder – enten med konkrete loyalitetsprogrammer eller ved at tilbyde dem services.
Læs for eksempel, hvordan Søstrene Grenes kunder konverterer 250% bedre med loyalitetsappen i forhold til almindelige kunder.
Case: Søstrene Grene
Søstrene Grene har med deres nye loyalitetsapp droppet pointsystemer og rabatter. I stedet fokuserer de på at bringe flere oplevelser ud til deres kunder i form af DIY-projekter, interviews med kreative med-søstre og selvfølgelig nem og bekvem shopping. Med appen er søstrenes kunder sikre på at de har materialer og guides lige ved hånden, næste gang de kaster sig over et krea-projekt.
App eller website?
Der er nogle helt essentielle punkter, man bør overveje, når man går med tanker om at udvikle en app. Vi har opridset fem spørgsmål, som kan gøre dig klogere på, om en app er det rigtige for din forretning:
- Hvilke behov skal min app opfylde, som vores website ikke opfylder?
- Hvad kan få vores kunder til at benytte lige netop vores app? Hvordan løser vi et reelt problem for dem?
- Det ekstra vedligehold og de udgifter som appen giver os - kommer det igen ved øget omsætning og loyalitet fra vores kunder?
- Kan appen hjælpe os til at få nye kunder? Og i så fald - hvordan?
- Hvornår er appen en succes for vores forretning? Opsæt nogle klare mål om blandt andet antal downloads, månedlige brugere, øget salg gennem app, etc.