E-mail marketing

Når I har bygget den gode e-handelsløsning, er det tid til at kigge på, hvordan I kan drive trafik til jeres webshop og konvertere besøgende til kunder. Netop her kan e-mail marketing være et stærkt værktøj.


E-mail marketing er en effektiv kanal, der sætter jer i stand til at drive kunder til jeres webshop, øge salget og styrke relationen til jeres eksisterende og potentielle kunder. Sammenlignet med andre digitale kanaler er e-mail marketing kendetegnet ved, at indsatsen ofte betaler sig rigtig godt. E-mail marketing dækker både over det generelle nyhedsbrev samt segmenterede- og triggerbaserede e-mail, der giver jer mulighed for at ramme en specifik målgruppe med målrettede budskaber.

En af styrkerne ved e-mail marketing er muligheden for at måle, evaluere og optimere. I bør derfor vælge et e-mail system, der har indbygget analyseværktøjer med integration til Google Analytics. I kan dermed måle, hvor mange der har åbnet jeres e-mails, hvor mange der har klikket på indholdet, og ikke mindst hvilke e-mails, der er lykkedes bedst med at konvertere til et konkret salg. Ved at måle effekten kan I analysere resultaterne og løbende optimere jeres kampagner.

Segmentering – Udnyt jeres viden

Relevans og timing har betydning for, hvordan jeres e-mails performer. En metode til at øge relevansen er ved at segmentere jeres e-mailliste ud fra den viden, I har om kunderne. Den kan komme direkte fra kunderne ved oprettelse af en brugerprofil, men I kan også opsamle data, hvordan kunderne browser, søger og køber på webshoppen. 

Ved hjælp af segmentering kan I producere mere relevante og dermed mere effektive nyhedsbreve og e-mail-kampagner. 

I kan segmentere på baggrund af parametre som:

  • Geografiske oplysninger
  • Demografiske oplysninger (køn, alder, stilling, osv.)
  • Marked/branche
  • Klik- og åbningshistorik
  • Data fra webshoppen (tidligere køb, vist interesse for et specifikt produkt eller en produktkategori)

E-mail marketing er en effektiv kanal, der sætter jer i stand til at drive kunder til jeres webshop, øge salget og styrke relationen til jeres eksisterende og potentielle kunder.

Boost salget med automatiserede flows – triggerbaserede e-mails

I alle e-mail marketing systemer har I mulighed for at opsætte automatiserede flows. Det sikrer, at jeres e-mails rammer lige dér, hvor effekten er størst . Til forskel fra almindelige nyhedsbreve, hvor I sender det samme nyhedsbrev til samtlige af jeres kunder på samme tidspunkt, fungerer automatiserede e-mails anderledes. De bliver ‘trigget’ af en bestemt handling, for eksempel at kunden forlader kurven uden at gennemføre ordren, viser interesse for et bestemt produkt eller tilmelder sig nyhedsbrevet. 

Når jeres kunder får en e-mail, som bygger på deres tidligere interaktion, bliver vejen til køb betydelig kortere. Ved at automatisere udsendelsen af e-mails er det også muligt at håndtere en større volumen mere kvalificeret, relevant og personligt.

Flows kan for eksempel være:

  • En kunde har vist interesse for et specifikt produkt på webshoppen, og modtager næste dag en e-mail med netop det produkt og evt. relaterede produkter.
  • En kunde har lagt noget i kurv, men ikke gennemført ordren. Næste dag modtager han en e-mail med link til kurven.
  • En kunde har afgivet en ordre på jeres webshop. Ugen efter modtager han en mail med tilbud om at få 15 % rabat på deres næste køb.
  • En kunde har ikke foretaget et køb i en given periode, og modtager en e-mail med et særligt tilbud eller en rabatkode.

Hvad får I?

I Vertica kan vi hjælpe jer, uanset hvor I er. Lige fra opstart og implementering af e-mailsystem til optimering af jeres nuværende løsning.

Første skridt i arbejdet med e-mail marketing er at formulere en strategi og opsætte nogle mål for, hvad indsatsen skal skabe af resultater. Uden et veldefineret formål, kan vi ikke arbejde målrettet med segmenter, indhold, flows og måling.

I den proces skal vi overveje:

  • Hvad er formålet med e-mails?
  • Hvad skal indsatsen bidrage med i forhold til øvrige kanaler?
  • Hvordan skal vi indsamle permissions?
  • Hvem vil vi gerne henvende os til?
  • Hvilket system skal vi bruge? Systemet er også det, der skal samle data, og data er udgangspunktet, når I skal opsætte jeres flows og måle jeres indsats.
  • Hvilke ressourcer har I internt?
  • Hvad vil vi måle på?

Det er vigtigt, at målene er målbare, specifikke og tidsbestemte, så vi løbende kan følge op på indsatsen.

Næste skridt er at omsætte strategien ved at opsætte flows og kampagner, for herefter at måle effekten, analysere resultaterne og optimere løbende.

Vi kan hjælpe med:  

  • Valg af platform
  • Teknisk opsætning
  • Integration af data
  • Indsamling af permissions
  • Design og opsætning af skabeloner
  • Anbefaling af værdiskabende content
  • Opsætning af flows
  • Fastsættelse af KPI’er
  • Effektmåling og optimering af kampagner
  • Sammenkobling på tværs af kanaler (marketing automation)

Se e-mail marketing i en større sammenhæng

I dag foregår marketing via så mange kanaler, at det kan være svært at håndtere i praksis. Derfor kan det være en fordel at bringe data i spil fra flere af jeres kanaler (webshop, sociale medier, chat, e-mail) og udnytte dem i et marketing automation-system. Der tillader jer at segmentere, personalisere og time jeres kommunikation på tværs af flere kanaler.

Kontakt mig

Vil du gerne vide mere om, hvordan I kan styrke jeres digitale forretning, så send en mail eller slå på tråden.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)