4. AUG
2015

Prestigefyldt Microsoft-award til Verticas Morten la Cour

Som den eneste i Danmark har Verticas Integration Team Leader, Morten la Cour, netop modtaget Microsofts award ”Most Valuable Professional” for sit arbejde med integration.


Morten har arbejdet med systemintegration i 17 år og beskæftiger sig især med enterprisearkitektur og rådgivningsforløb. Hans faglige speciale er forretningskritiske transaktionstunge løsninger i store danske virksomheder, hvor han afdækker problemstillinger og tilrettelægger løsninger, der skaber sammenhæng ved at integrere systemer og understøtte processer. Blandt Mortens kunder er Banedanmark, Mærsk, DSV, Atea og Region Hovedstaden. Morten er desuden forfatter til to bøger om BizTalk.

Ud over at være Integration Team Leader hos Vertica er Morten forelæser på Dansk Teknologisk Institut og har desuden i flere år været tilknyttet produktteamet hos Microsoft.

En ekstraordinær indsats med integration

Morten la Cour modtager Microsofts MVP-award på baggrund af sin ekstraordinære indsats for at dele sin viden om Microsofts produkter og services. Det har han gjort ved at være aktiv på fora, afholde workshops, holde indlæg på konferencer som Campus Days og deltage i produktudvikling.

Microsoft begrunder uddelingen af awarden således:

”Microsoft Most Valuable Professionals, kaldet MVP’er, demonstrerer en eksemplarisk commitment til at hjælpe andre med at få mest muligt ud af deres erfaring med Microsoft teknologier. De deler deres exceptionelle passion, real-world erfaring og tekniske ekspertise med community’et og med Microsoft.

Tekniske communities spiller en vital rolle i optagelsen og udviklingen af teknologi – og i at hjælpe vores kunder med at excellere med vores produkter og services. I over to årtier har Microsoft MVP Awarden givet os en anledning til at takke de uafhængige community ledere og føre input fra communities ind i vores teknologiske roadmap gennem relationer til Microsoft produktteams og events som eksempelvis the MVP Global Summit.”

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)