DA |EN
  • Cases
    • B2C
    • B2B
  • Ydelser
    • Apps
    • E-handel
    • Digital strategi
    • Composable commerce
    • Customer Data Platform
    • Kundeservice
    • PIM
    • UX & Design
  • Viden
  • Teknologier
    • CMS og commerce platforme
    • Customer Data Platform
    • PIM
    • Kundeservice
  • Om os
  • Karriere
  • Kontakt
Ledige stillinger

Arktikant... It-arkitekt-praktikant

Vil du blive en dygtig it-arkitekt på Danmarks bedste praktikplads?

Lokation: Aarhus


.NET og C#.

… Du ved, at det ikke er et domæne og et fejlslået hashtag.

Du ved også en del om programmering, it-arkitektur og systemudvikling, men har måske ikke den store erfaring med at udvikle noget, som bruges i praksis?

Hvis du har lyst til at lære endnu mere om databaser, API’er og at skrive kode, som bruges i rigtige løsninger, så har vi et praktiksted til dig!

Et sted, hvor du vil få feedback og vejledning fra nogle af de bedste i branchen inden for softwareudvikling, forretningsforståelse og ecommerce. Et sted, hvor vi ud over at designe og bygge systemlandskaber også drikker en fredagsøl, dyrker yoga, snakker om CS og brætspil.

 

Softwareudvikling, systemarkitektur og søde kolleger

”Hvem er Vertica?”, tænker du måske. Lad os derfor introducere os selv.

Vertica er et ecommerce-bureau, som udtænker og udvikler ehandels-løsninger. Vi samarbejder med nogle af landets største virksomheder, såsom Bolia, Normal, Søstrene Grene, Louis Poulsen, Hørkram og Molslinjen.

Vores kunder ønsker at have de bedste digitale løsninger i markedet, og derfor bygger vi vores løsninger på de nyeste .NET-teknologier, microservices og S.O.L.I.D-principper. Alt sammen kodet i C#.

Vi lever af at forstå kundens forretning og designe løsninger, der passer til de særlige behov, som den enkelte kunde står med. Og for at gøre det, må vi trække på mange kompetencer.

Derfor er Vertica et mix af forskellige it-fagligheder. Du kommer til at møde backend- og frontendudviklere, UX’ere, forretningsudviklere, softwareingeniører, app-udviklere og projektledere.  

 

Nu skal jeg vel ikke bare bugfixe?

Svaret er nej. Og du kommer heller ikke til at hente kaffe, eller sidde i et hjørne og passe en telefon.

Vi tror på, at man arbejder bedst, når man er motiveret. Det betyder, at du får indflydelse på, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med. Vi har sat nogle rammer op, som hjælper dig godt i gang.

Du bliver præsenteret for en række spændende opgaver, du kan løse, men hvilken retning du efterfølgende vælger at fordybe dig i, er helt op til dig.

Vi forventer selvfølgelig ikke, at du er afklaret allerede første dag.

Faktisk har vi et fast praktikprogram, hvor de første 14 dage er bygget op som et introforløb.

I de 14 dage bruger vi ekstra meget tid på at sætte dig ind i systemerne og løsningerne. Du kommer for eksempel til at lave nogle hotfixes og små features. Du kommer også til at bruge tid på at lære dine teammates at kende og finde rundt i huset.

Som en fast del af dit praktikforløb får du tilknyttet en fast mentor og en praktikkoordinator.

Din praktikkoordinators fornemmeste opgave er at stå til rådighed for dig og sikre, at du har et godt praktikforløb. Din mentor hjælper dig på det tekniske område og sørger for, at du altid har en at spørge om råd og sparre med.

Du får også mulighed for at komme til oplæg hos vores forretningsudviklere, der arbejder med at finde tekniske løsninger og platforme til kundernes varierende behov.

Som en fast del af hele din praktik, vil du have et ugentligt møde med din mentor og koordinator, hvor I snakker om din trivsel og dine opgaver.

Efter dit 14 dages introforløb, vil din mentor også hjælpe dig med at vælge retning og sparre omkring spændende opgaver, du kan arbejde med. Tidligere praktikanter har blandt andet arbejdet med:

  • Integration mod Azure API
  • Implementering af Elasticsearch
  • Implementering af real-time integration test motor

Der er også rig mulighed for at dykke ned i app-udvikling med udgangspunkt i vores app ”Hofretter”. Her er der blandt andet mulighed for at arbejde med:

  • Integration med hangfire
  • Implementering af IOS app
  • Integration med Azure Container Apps
  • Implementering af komplekse datamodeller
  • Arbejde med Docker til integrationstest, unittests, applicationtests
  • Implementering af build pipelines i DevOps til IOS app og benytte TestFlight

 

Hvis du har et særligt emne eller område, som du gerne vil arbejde med, så skriv det endelig ind i din ansøgning, og så prøver vi at finde en løsning, der lever op til dine ambitioner.

Send os din ansøgning

70 % af alle praktikanter ender med at blive fastansat efter deres praktikforløb.

Det praktiske

Vi søger en praktikant, der kan være hos os i løbet af efterårssemesteret. 

Vi kan ikke love noget, men vi håber da, at praktikforløbet kunne ende ud i et fuldtidsjob (Afdelingen du skal sidde I huser flere tidligere praktikant, ligesom 30 andre kolleger i Vertica).

Du kommer til at arbejde på vores kontor i Aarhus, nærmere bestemt Åboulevarden 69. Lige ved siden af ARoS. Her får du dit eget skrivebord sammen med teamet, og vi stiller selvfølgelig også en computer til rådighed, så du har værktøjet i orden.

Vi afholder løbende samtaler, så send hellere din ansøgning nu end senere.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dennis Kristiansen på telefon 61 65 94 62.

 

Send os din ansøgning
To mænd og en kvinde spiller bordfodbold i et rustikt rum i Vertica, der bygger prisvindende ecommerce løsninger

Nice to know


Som praktikant hos Vertica, kan du desuden forvente:

  • Betalt frokost, lavet af vores egne kokke. Det er virkelig lækkert, og der er mulighed for at tage mad med hjem til aftensmad.
  • Padel, brætspil, yoga, øl-smagning, fodbold, gaming, fredagsbar, you name it. Der er sociale arrangementer ugentligt. Du bliver en del af os, så du er velkommen til det hele.
  • Ingen dresscode. Her kan du komme, som du er.

Har du spørgsmål til, hvordan det er at være praktikant i Vertica? Ring eller skriv til mig.

Kontakt

Dennis Kristiansen

Projektledelse

+45 61 65 94 62
dkr@vertica.dk

Har du spørgsmål til, hvordan det er at være praktikant i Vertica? Ring eller skriv til mig.

Skal vi sammen nytænke og udvikle digitale løsninger?

Kontakt +45 88 88 61 61 info@vertica.dk
Aarhus Åboulevarden 69
8000 Aarhus C
København Flæsketorvet 68
1711 København V
cvr: 26263573
Vilkår
Persondatapolitik
Cookiepolitik
Nyhedsbrev
Karriere · 15 ledige stillinger