Lokation: Aarhus

Kan dit visuelle design skabe begejstring, og kan du samtidig sikre en intuitiv brugerflade? Er du fortrolig med de nyeste trends inden for UI-design? Og vil du gerne lave designs, som hver dag får flere tusinde danskere til at sige ”waow”? Så vil vi gerne give dig muligheden for at bringe alle dine færdigheder i spil med en kombineret rolle som UI- & visuel designer i Vertica.


Baby - let’s make it U and I


"Hvem er Vertica?”, tænker du måske. Lad os derfor introducere os selv. Vertica er et e-commerce hus, som udtænker og bygger e-commerce-løsninger til nogle af landets største og mest visionære virksomheder. Bolia, Normal, Søstrene Grene, Louis Poulsen og Kvadrat er blandt vores kunder. Fælles for dem er, at de har et stort fokus på det visuelle udtryk og den brugerflade, som kunden møder.

Vertica består af softwareudviklere, UX-konsulenter, UI- & visuelle designere, projektledere, testere med flere. Vi arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder for at lave de bedste løsninger i markedet. Og så har vi valgt at give magten (og æren) til de teams, som laver løsningerne – amen! Her er ingen mellemledere eller chefer, der bestemmer, hvordan en opgave skal designes eller løses. Vi lader dem, som sidder med den faglige viden træffe beslutningerne. Og det kommer også til at gælde dig!

Og hvem er du så?


Det vigtigste er, at du er en kreativ designer (men dog struktureret), at du er god til at søge sparring med dine kollegaer og at du nyder hele tiden at holde dig ajour med de seneste trends indenfor visuelt design. Du har en god forståelse for det medie der designes til samt viden om, hvordan dine designs fungerer optimalt på forskellige enheder og i forskellige oplæsninger. Derudover er du i dit es, når du skal præsentere, argumentere og formidle dine designvalg overfor vores kunder.

Forståelsen for UI er også en vigtig faktor for at komme i betragtning til stillingen. Hvordan udnytter vi bedst transitioner og animationer til at skabe en bedre brugeroplevelse? Hvilke UI-elementer fungerer bedst i den enkelte situation? Hvis du også er vant til at tænke i de baner, er du rigtig godt på vej til at blive vores nye kollega.

Derudover er følgende punkter relevante for stillingen:

  • Du har øje, øre og smag (og en sjette sans) for lækkert visuelt design.  
  • Du har en god forståelse for mikrointeraktioner.
  • Du nyder at arbejde tæt sammen med UX’ere og udviklere
  • Du har kendskab til de nyeste UI-trends
  • Du har og erfaring med at arbejde i designsystemer – gerne Figma som vi bruger.
  • Du har evnen til at røre farver, typografier og grids sammen i en lækker cocktail.
  • Du mestrer at italesætte og argumentere for dine designmæssige valg, og præsentere en retning for kundens visuelle udvikling.

Er du god til at sætte dig ind i kundens forretning og deres behov og har du erfaring med e-commerce er det klart en fordel. Erfaring fra lignende stillinger er også et plus.

Hvilke opgaver skal du løse?


Dit arbejde handler både om UI-design og visuelt design på vores kundeprojekter, og dine opgaver bliver blandt andet følgende:  

  • Udarbejde visuelle designs til vores kunder
  • Udarbejde intuitive og æstetiske brugergrænseflader i vores e-handelsløsninger
  • Opsætning og vedligeholdelse af designsystemer
  • Løbende udfordre vores kunders eksisterende rammer og løsninger rent designmæssigt
  • Præsentation og overlevering af design

Du bliver en del af et engageret team med fokus på UX og digitalt design, og du får rig mulighed for at præge udviklingen af vores måde at arbejde med digitalt design.

What became of U and I?


Hvis du har læst med hertil, så er du højest sandsynligt en person vi meget gerne vil møde og snakke med. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du vil høre mere om stillingen. Skriv eller ring til Henning Nielsen på +45 60 15 10 85 eller hni@vertica.dk.

Ellers kan du sende din ansøgning og dit CV til os ved at klikke på linket herunder. Så hører du fra os!  

Send os din ansøgning og CV

Vertica som arbejdsplads