DA |EN
  • E-commerce
  • AI
  • Cases
    • B2C
    • B2B
  • Ydelser
    • Artificial Intelligence
    • Apps
    • E-handel
    • Digital strategi
    • Composable commerce
    • Customer Data Platform
    • Kundeservice
    • PIM
    • UX & Design
  • Viden
  • Events
  • Om os
  • Karriere
  • Kontakt
Cases

Matas

PIM-systemet understøtter Matas’ ambitiøse vækstplaner

Hæmmer træge it-systemer vækststrategien? I Matas ville man udvide produktkataloget og skalere forretningen, men distributionen af produktinformation var en ligtorn for den målsætning. Et nyt PIM-system blev den lotion, som blødgjorde en ufleksibel produktberigelse. Løsningen er nu en del af den digitale strategi, som skal sikre, at der ikke bare er striber på produkterne, men også fartstriber på væksten.

Matas er et af Danmarks mest kendte og velrenommerede brands, der omsætter varer i kategorierne skønhed, helse og velvære. De seneste år har Matas været på en spændende rejse, der har gjort dem til en absolut frontrunner inden for e-commerce i Danmark. Matas driver desuden en af Danmarks største loyalitetsklubber, Club Matas, med 1,6 mio. medlemmer.

Branche Detailhandel
Omsætning 3,5 mia. kr.
Kunde siden 2021
Løsning https://www.matas.dk/
To kvinder ler på lyserød baggrund fra Matas, der med Pim-system har skabt kortere time-to-market og digital vækst

For lang time to market

Hos Matas havde man et ønske om at forbedre distributionen af produktinformationer. Det var vanskeligt at danne sig et overblik over, om sortimentet havde alle ønskede informationer, herunder billeder, dokumenter og andre relevante medier.  

Inden Matas henvendte sig til Vertica, oplevede man også, at ændringer i ERP-systemet tog op til et døgn om at nå ud i downstream applications, som for eksempel webshoppen på matas.dk. Det betød en lang time to market for alle ændringer i ERP-systemet.

En bedre proces i produktberigelsen blev en vigtig indsats for at kunne realisere eksisterende og kommende strategiske indsatsområder i Matas.

Med det rette setup kunne indkøbsafdelingen oprette nye produkter, hvorefter det straks ville fremgå, at produktet var klar til produktberigelse.

Ved at automatisere produktberigelsen ville man - foruden en kortere time to market - hurtigt og effektivt kunne udvide eksisterende sortimenter og skabe oversigt over krav til produkter på nye markeder.

Derudover var det vanskeligt at danne sig et overblik over varesortimentet.

Collage med smartphones, der viser dumps fra Matas' ecommerce app, som vækster takket være nyt PIM-system
Ekspedient og kunde foran rundt spejl med hudcreme fra Matas, der med nyt PIM system har bedre produktdata og time-to-market

Workshops og roadmaps banede vejen

Første fase i samarbejdet mellem Matas og Vertica bestod af en række workshops, hvor løsningsdesign og implementeringsopgavens kerneområder blev konkretiseret.

Indsatserne blev prioriteret, og der blev udarbejdet et roadmap for en faseopdelt implementering, hvori de enkelte features, processer og integrationer blev analyseret ud fra interne udviklingsområder i Matas.  

I dette forløb var det essentielt for Vertica at komme rundt om de væsentligste forretningsmæssige udfordringer. Med udgangspunkt i gennemførte projekter inden for Product Information Management (PIM) og ecommerce ved vi, at denne afdækning sikrer, at løsningen lever op til den enkelte virksomheds mål og skaber enighed om et projekt-scope.

Efter den indledende fase afholdte vi tekniske workshops med specialister fra Matas og Vertica. Her gennemgik vi blandt andet tekniske krav til sikkerhedspolitikker, integrationer, krav til data for leverancer med mere.

Løsningen understøtter skalering

Projektet skulle overordnet migrere markedsrettede produktdata fra ERP og CMS-systemet til et inRiver PIM-system. inRivers moduler og muligheden for sprogversionering af data, attributter og felter understøtter et effektivt arbejdsflow på nye markeder. Alt sammen i linje med Matas’ vækstplaner.

Brugervenligheden er i top og gennem de indbyggede funktionaliteter, har inRiver-løsningen været med til at automatisere tidskrævende arbejdsprocesser, hvilket betyder at dobbelt datavedligehold er barberet væk.    

Brugerne af systemet er i fuld kontrol over præsentationen af produkter på salgskanalerne. Løsningen er dynamisk, og en marketingmedarbejder kan derfor hurtigt, nemt og effektivt opdatere hele varesortimentet, så det er top tunet til specielle events som for eksempel Black Friday.

Dermed er løsningen det kosttilskud, som understøtter den ambitiøse vækstkur, hvor Matas sigter efter at vækste fra cirka 35.000 varenumre til det fem- eller tidobbelte.

Matas sigter efter at vækste fra cirka 35.000 varenumre til det fem- eller tidobbelte.

Kvinde i profil i Matas-butik, hvor nye produkter hurtigere kan introduceres takket være et nyt PIM-system
Unge kvinde får lagt make up i Matas-butik, hvor man har bedre overblik over produktinformation takket være nyt PIM
Lagerarbejder går med rullecontainer i lager fra Matas, hvor et nyt PIM-system har skabt overblik og kort time-to-market

Enkel, effektiv og hurtig produktberigelse: kort time to market

Marketingrelaterede produktdata og -medier er blevet overført til PIM-systemet og er dermed blevet rettet mod markedet med alt fra produktbeskrivelser, certificeringer, mærkninger og filtreringsdata.

Derudover har Matas fuldt overblik over sit systemlandskab. Med løsningen kan Matas på en kosmetisk og æstetisk måde se, hvordan markedsrettet data flyder ubesværet i systemarkitekturen. Den strømlinede berigelsesproces har skabt mere gennemsigtighed og overblik i produktdata. Samtidig er urenheder og dårlig datakvalitet renset bort i det nye system.

Den enkelte sortimentansvarlige har nu fuldt overblik over sit sortiment, og har med inRivers indbyggede værktøjer mulighed for at fokusere på de varer, der skaber størst værdi. Effektiviseringen har givet færre fejl og færre gentagelser af samme procedurer i berigelsesprocessen.   

Den tekniske integrationsløsning sikrer desuden, at ændringer og opdateringer i produktdata slår igennem på få minutter i nær-realtid.

Næste skridt i forløbet skal sikre automatisk onboarding af leverandørdata via en leverandør-portal. Derudover skal data fra et nyt ERP-system integreres i løsningen. De kommende tiltag skal alle understøtte udrulningen på nye markeder, som er en del af Matas’ ambitiøse vækstplan.

Screen dumps på sned fra Matas webshop, hvor man med PIM skaber vækst, bedre produktberigelse og kort time-to-market

Vil du vide mere om Matas-casen?

Kontakt

Uffe Meiner

Forretningsudvikling & Kundeansvar

+45 91 55 86 44
ume@vertica.dk

Vil du vide mere om Matas-casen?

Skal vi sammen nytænke og udvikle digitale løsninger?

Kontakt +45 88 88 61 61 info@vertica.dk
Aarhus Åboulevarden 69
8000 Aarhus C
København Klosterstræde 9
1157 København K
cvr: 26263573
Vilkår
Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Underdatabehandlere
Nyhedsbrev
Karriere · 0 ledige stillinger