
Så potentialet hos datterselskab
Hørkram lancerede i 2018 en ny e-handelsløsning, der i dag er blandt Danmarks største. Løsningen omsætter for 3 milliarder, står for 88 % af den samlede omsætning og kaster fortsat omsætningsrekorder af sig. Siden lanceringen er løsningen udvidet betragteligt med leverandørannoncering og salgsmotor med stor effekt til følge.
Moderkoncernen CITTI så det store potentiale i Hørkrams løsning og ønskede, med udgangspunkt i samme tekniske setup, at relancere CHEFS CULINARs e-handelsløsning. En relancering, der skulle være med til at forny den digitale tilstedeværelse, øge omsætningen og det digitale salg. Der var tilmed et ønske om at løfte brugeroplevelsen med et nyt design, forbedret søgning og tilføjelse af værktøjer, der gjorde det muligt at arbejde med tilbud, kampagner og mersalg.
En platform – flere markeder og brands
CHEFS CULINARs nye e-handelsløsning kører teknisk i samme setup som Hørkrams - i en Sitecore-løsning med samme kodebase og servere, men med mulighed for at differentiere integrationer, features og design. Ved at samle alle CITTI koncernenes webshops i samme platform forløber udrulningen til nye markeder hurtigt og effektivt. CHEFS CULINAR er gået live med den nye webshop i Tyskland, Polen og Holland, og inden udgangen af 2020 er Østrig også koblet på platformen. Det samme er CHEFS CULINARs subbrand, Join the Pool.



Carsten Ripkens
Head of IT

Løbende optimeringer skal øge omsætningen
Udover at migrere en superkompleks løsning over på en ny platform er ambitionen at hente en større del af omsætningen online. Det skal et nyt og brugervenligt design være med til at sikre. I første omgang har der været fokus på at bygge løsningen med netop de kernefunktioner, som kunderne har behov for samt at skabe så enkelt et ordreflow som muligt.
Løsningen er kompleks, idet den indeholder tusindvis af varenumre og kunder, som alle har individuelle sortimenter, priser og rabataftaler. Hertil kommer, at alle kunder har forskellige leveringstider, samt mulighed for at oprette flere kurve med forskellige leveringsdatoer. Det er alt sammen funktionaliteter, der er med til at understøtte en alsidig kundeskare, der har individuelle behov og købsmønstre.
På samme måde som Hørkram vil CHEFS CULINAR på sigt gøre brug af et kampagnemodul til at styre leverandørannoncering som eksempelvis visning af bannere og promovering af produkter, tilbud og nyheder på relevante produktsider og i søgeresultater. Hensigten er også at udbygge løsningen med salgsfremmende features som segmenterede tilbud, eksponering af nye/andre varegrupper samt visning af alternative varer. Selv mindre optimeringer som disse vil være med til at øge den samlede omsætning betragteligt.
Vertica har stået for alt fra systemdesign over grafisk design og brugervenlighed til selve den tekniske udvikling og implementering af CHEFS CULINARs e-handelsløsning.