Fremtidssikret opgradering med nye funktionaliteter 

← Tilbage til caseoversigt

Banedanmark

Vertica har rådgivet Banedanmark om forretning og arkitektur og varetager samtidig den løbende implementering og drift af Banedanmarks BizTalk-løsning.


Banedanmark håndterer dagligt millioner af data om togdriften i Danmark. Efter en grundig gennemgang og strategisk omlægning af Banedanmarks forretningskritiske integrationssetup oplever de meget høj stabilitet i datahåndteringen.

Opdateret status er alfa og omega

Hos Banedanmark er det afgørende, at man hele tiden har opdateret viden om den aktuelle status på togdriften i Danmark, så både DSBs personale og landets togpassagerer kan få ajourførte informationer om eventuelle ændringer eller forsinkelser. 

Derfor melder alle tog i Danmark automatisk deres positioner, så Banedanmark løbende kan sammenligne togenes aktuelle placering med den gældende køreplan og derigennem blive bekendt med eventuelle afvigelser fra planen.

Disse data om togenes placering og den aktuelle status på togdriften i Danmark bruges af Banedanmarks eget personale og sendes derudover også til rejseplanen.dk med flere, ligesom det er de data, der danner grundlaget for en række infostandere på togstationer og banegårde landet over.

En ny integrationsløsning var påkrævet

Banedanmark valgte at samarbejde med Vertica for at udvikle en ny BizTalk integrationsløsning, da man havde behov for maksimal stabilitet og en flerdobling af kapaciteten, så det også fremover sikres, at medarbejdere og samarbejdspartnere modtager pålidelige data. 

Ved at opgradere til nyere software og samtidig udvikle en ny integrationsløsning har Banedanmark fået et effektivt og stabilt setup. I den nye løsning håndterer integrationsplatformen BizTalk en lang række funktionaliteter i ét samlet setup, der sikrer kommunikationen mellem såvel interne som eksterne systemer. 

 

Hos Banedanmark kalder man omlægningen for en succeshistorie og tilskriver succesen det grundige omlægningsarbejde, der har fundet sted:

”Vi oplever meget høj stabilitet på vores datahåndtering. Jeg mener, at 30 % af æren for den positive situation skyldes nyere hardware og software. De resterende 70 % af æren tilskriver jeg Verticas konsulenter. De har afhjulpet problemer og optimeret vores BizTalk-løsning, så vi har den fornødne kapacitet og driftssikkerhed, som er så forretningskritisk for os”, udtaler André Peter Bach, der er BizTalk-ansvarlig hos Banedanmark.

Vi oplever meget høj stabilitet på vores datahåndtering. Jeg mener, at 30 % af æren for den positive situation skyldes nyere hardware og software. De resterende 70 % af æren tilskriver jeg Verticas konsulenter. De har afhjulpet problemer og optimeret vores BizTalk-løsning, så vi har den fornødne kapacitet og driftssikkerhed, som er så forretningskritisk for os.

André Peter Bach,

BizTalk-ansvarlig hos Banedanmark

Udvikling frem for fejlhåndtering

Med det nye BizTalk-setup har Banedanmark fået en stabil løsning, der frigiver overskud til at fokusere på optimering, udvikling og udbygning af Banedanmarks integrationer. Det nye setup kan håndtere flere funktionaliteter, og takket være daglig overvågning af systemet hos Verticas serviceteam kan eventuelle udfordringer tages upfront.

Fremtidssikret opgradering med nye funktionaliteter

Banedanmark har på anbefaling fra Vertica valgt at opgradere fra BizTalk Server 2009 til BizTalk Server 2013 R2. Det er sket i en smidig overgang, der har taget udgangspunkt i en grundig analyse af det tidligere setup. Resultatet er blandt andet en mangedobling af kapaciteten inden for datahåndtering. 

Med den nye fremtidssikrede løsning er der god plads til løbende at tilkoble nye integrationer. Eksempelvis bruger Banedanmarks personale, der arbejder ved togsporene, nu iPads, som ved hjælp af BizTalk giver dem et altid ajourført overblik over deres aktuelle arbejdsopgaver på et givet tidspunkt.

Overgangen til den mobile platform har elimineret risikoen for at få forældede informationer, og samtidig kan medarbejderne løbende indrapportere via BizTalk, hvor langt de er nået med en bestemt opgave. Muligheden for at håndtere opgavestyringen i realtid er af afgørende betydning for Banedanmarks komplicerede vedligeholdelsesarbejde.

Vertica har rådgivet Banedanmark om, hvordan der kunne skabes mest værdi gennem brugen af BizTalk samt hvordan den nødvendige opgradering kunne gribes mest fordelagtigt an. Samtidig har Vertica varetaget implementeringen af opgraderingen.

Systemer

ERP & Systemer


SAP
Oracle
CPR Register


Teknologier


WCF
Queues
SQL


Processer


GPS opdateringer
Køreplaner & Togstatus
Materielhåndtering
HR & Personale

Volumen


Løsningen behandler
mere end 10 millioner
opdateringer om dagen


Se øvrige cases

Kontakt mig

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om integration. Jeg har mere end 15 års erfaring med e-handel, digital forretning og integration af systemer og virksomheder.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)