Med Bluestone PIM får I et stærkt værktøj til at oprette, vedligeholde, opdatere og distribuere produktdata på jeres forskellige salgsplatforme og marketingkanaler, samtidigt med I får mulighed for at strømline og optimere processen omkring jeres produktdata.
At have produktdata spredt ud over forskellige afdelinger, systemer eller formater er en stor udfordring for mange virksomheder. Det betyder blandt andet, at når et produkt skal opdateres, skal det gøres manuelt på tværs af en lang række touch points, og synkronisering af produktdata hen over organisationen er besværliggjort.
Med en PIM-løsning fra Bluestone PIM samler I al jeres produktdata ét sted og får samtidigt værktøjet til nemt at kunne tilføje, opdatere og vedligeholde jeres produktinformationer.
Implementeringen af et PIM-system bidrager derudover også til at styre hele den håndteringsproces, der omhandler produktdata. Det vil altså sige hele rejsen fra data indlæses i PIM-systemet, til berigelse og publicering på de relevante kanaler.
Fordele ved Bluestone PIM
Bluestone PIM giver dig mulighed for at systematisere jeres produktdata, skabe overblik over al tilgængelig information og sikre styring på processer, igangværende indlæsninger eller lanceringer på jeres kanaler.
Gennem fire trin - import, berigelse, planlægning og publicering - giver Bluestone PIM dig et skalerbart produktdata-setup, der sikrer jeres kunder den rigtige information, ligegyldigt hvor de møder jer.
Bluestone PIM var det første PIM-system, der blev en del af brancheorganisationen MACH Alliance. Det betyder helt konkret, at Bluestone PIM er tilpasset MACH-arkitektur og eksempelvis er bygget API-first og cloud-native, så det fra start taler ind i fremtidens composable commerce-løsninger.
Bluestone er med MACH arkitektur nem at integrere til et hav af forskellige platforme og systemer – herunder standard ERP-løsninger. Det betyder, at I kan hente priser, lageropgørelser og andre ERP-informationer i real time og arbejde med dataark mm. direkte via jeres ERP-system.
Vertica er partner med Bluestone PIM, hvilket betyder at vi har et indgående kendskab til PIM-løsningen.
Vi hjælper jer med at få et overblik over og optimere jeres processer omkring produktdata og får Bluestone PIM-platformen sat op, så den bedst muligt understøtter jeres arbejdsgange og sikrer, at de rigtige medarbejdere involveres, på det rigtige tidspunkt.
Samtidig implementerer vi PIM-løsningen til at give netop det overblik, I har brug for, så I ved, jeres proces afvikles optimalt og som forventet.