SPORT 24 tester sig til succes

Hos SPORT 24 er lancering kun begyndelsen. Hver feature og hvert indholdselement mødes med en hypotese, splittests og data, indtil alt performer optimalt. Det datadrevne og eksperimenterende mindset giver dem et konstant forspring og en ecommerce-forretning, der er sat op til kontinuerlig vækst.

Brief

Udfordring

SPORT 24 ville opgradere deres ecommerce-platform fra en klassisk Magento 2 til moderne headless MACH – uden at miste fart på forretningen. Målet var ikke bare at lancere nyt, men at dokumentere forbedringer og sikre, at hver ændring skabte reel værdi for kunderne.

Tilgang

Med et kompromisløst datadrevet mindset blev overgangen kørt som en A/B splittest mod den gamle platform. Growthbook blev sat i centrum som værktøj til at måle og validere nye features og indholdselementer. Tilgangen er at bygge videre i flere iterationer, indtil alt performer optimalt.


Løsning

Resultatet er en platform på Contentful, commercetools, Algolia og AWS – med ekstraordinær performance, gennemtænkt teknisk SEO og høj kodekvalitet. SPORT 24 har dermed både forbedret deres tekniske fundament og samtidig skabt et datadrevent mindset, der sætter dem op til succes.

Resultater

12%

vækst i gennemsnitlig kurvstørrelse

13%

højere konverteringsrate

56%

flere signups til kundeklub

CRO


SPORT 24 har de seneste år forfinet en tilgang til e-commerce, som mange kan lære af. I stedet for at se en ny platform som et færdigt produkt, ser de det som et levende eksperiment. Alt testes, måles og sammenlignes med henblik på CRO (Conversion Rate Optimization) - fra produktsider til funktioner og indhold. Målet er hele tiden at optimere konverteringsrater, sign-ups, time on site mv. og samtidigt sikre den bedst mulige kundeoplevelse. 

Tilgangen blev især tydelig, da SPORT 24 skiftede fra en klassisk Magento 2-løsning til et headless MACH-setup på Contentful. Overgangen blev kørt som et eksperiment i sig selv, hvor performance blev målt på konkrete KPI’er, der blandt andet fokuserede på kurvstørrelse, konverteringsrate og antal kundesignups. Derudover fik hele platformen et massivt løft på UX og digitalt design.

Resultaterne taler for sig selv: En 12 % stigning i gennemsnitlig kurvstørrelse, 13 % bedre ordrekonvertering og 152% flere reservationer af varer i butikkerne. Det er ikke bare optimering, men en direkte forbedring af forretningens bundlinje.

Det siger vores SPORT 24
1 af 2
Når vi lancerer nye tiltag, ser vi dem ikke som færdige fra dag ét. Typisk kræver det 2-4 iterationer, før vi er tilfredse. Derfor tester vi altid nye features, så vi kan dokumentere effekt og forbedre brugeroplevelsen. Nogle gange må vi dog stoppe et initiativ, hvis forbedringerne udebliver – selvom det kan være hårdt at opgive en ellers god idé og indsats.
Jens AavildHead of Ecommerce Development hos SPORT 24
“Vi har et stærkt udviklingsteam, der driver platformen fremad på højt niveau. Med sparring fra Vertica sikrer vi en robust og skalerbar kodebase, så platformen ikke sander til eller skal udskiftes efter 2.-3. år. Den løbende sparring om arkitektur, struktur og best practice gør, at vi kan udvide platformen i alle retninger – uden at opgaverne vokser til store projekter.”
Jens AavildHead of Ecommerce Development hos SPORT 24

Splitests

Splittestene startede med sammenligningen af den gamle platform med den nye. Men i dag er det en integreret del af SPORT 24’s tilgang til e-commerce.  De tester på alle niveauer: features, indhold og brugerrejser. Growthbook fungerer som det centrale værktøj til A/B-tests, hvor datapunkter løbende viser, hvilke greb der skaber størst effekt. 

Det er eksperimentdrevet tilgang til forretningsudvikling, hvor hver ændring valideres med data, der er statisk signifikante. På den måde bliver SPORT 24 hele tiden klogere på, hvad der virker og dermed kan prioritere de tiltag, der skaber reel værdi for kunderne og for forretningen. 

Teknik

For at kunne arbejde så datadrevet, som SPORT 24 gør, kræver det et robust og moderne teknisk fundament. Derfor har SPORT 24 valgt en arkitektur baseret på nye og stærke teknologier:

  •  Next.js som frontend-framework
  • En serverless .NET backend på Amazon Web Services
  • Contentful som headless CMS
  • Commercetools som commerce engine
  • Algolia til lynhurtig og præcis søgning

Performance og UX er en helt central prioritet med henblik på at sikre en hurtig og stabil brugeroplevelse – noget, der ofte fremhæves blandt platformens største styrker. Sikkerheden vægtes ligeledes højt, blandt andet via intern adgangsstyring og single sign-on på tværs af SaaS-platformene.

Fra start har der været stort fokus på teknisk og klassisk SEO samt høj kodekvalitet. Sidenhen er AI-optimeret søgning (LLM’er) og tilgængelighed (accessibility) blevet tiltagende mere vigtigt for at løfte platformen til et højere niveau. Samlet giver det et solidt grundlag for både drift og videreudvikling, og sikrer at de datadrevne eksperimenter giver valide resultater, som forretningen kan handle på.

Lars Christensen


KontaktLars Christensen

Partner