Med lanceringen af en inspirerende webshop og et omfattende DIY-univers, er Anna og Claras vidunderlige verden blevet digital til glæde og gavn for Søstrene Grenes kunder, følgere og fans.
i online omsætning på mindre 12 måneder.
solgte produkter online - svarende til 15.000 om dagen.
udgør online af den samlede omsætning.
Søstrene Grene har igennem de seneste år fulgt en ambitiøs og omfattende ekspansionsplan, som betyder, at kunderne i dag kan besøge ”Anna og Claras vidunderlige verden” i mere end 240 butikker i 16 lande i Europa. Samtidig har de arbejdet målrettet på at skabe en stærk tilstedeværelse på de sociale medier, hvor de alene på Facebook har mere end 2 millioner følgere.
Som det næste naturlige skridt har Søstrene Grene taget hul på en gennemgribende digitalisering af forretningen. Fundamentet er en ny omnichannel-strategi, som i første omgang udvider forretningen med online handel og et stort digitalt univers, hvor kunderne kan hente inspiration til DIY-projekter.
I Vertica har vi været med under hele strategiprocessen og i tæt samarbejde med Søstrene Grene har vi omsat de strategiske ambitioner til et roadmap, hvor vi nu også har eksekveret de første trin.
Alle Søstrene Grenes butikker er indrettet efter samme unikke koncept – og det betyder, at kunderne får den samme sanselige butiksoplevelse, uanset hvor i verden de besøger Søstrene Grene.
Ambitionen har været at overføre oplevelsen i butikken til et online univers. Kunderne skal med andre ord møde samme æstetiske, finurlige og sanselige univers, uanset om de besøger Søstrene Grene via webshoppen eller en fysisk butik – og målsætningen er at skabe oplevelser efter opskriften ”Experiences like no other”.
Løsningens grafiske design er udarbejdet af Hello Monday.
Selve e-handels- og inspirationssitet er bygget oven på en skalerbar omnichannel-platform.
Teknisk er løsningen udviklet ud fra en unified commerce-tankegang og er sat sammen af byggeklodser fra forskellige systemer, så løsningen samlet set rummer de nødvendige kanaler og funktionalitet. Det betyder samtidig, at systemerne er valgt ud fra en ”best of breed”-strategi, så der ikke er en masse funktionalitet, der går til spilde. Endelig er løsningen udviklet med en headless arkitektur – og samlet set er den forberedt på at understøtte hele Søstrene Grenes omnichannel-ambitioner.
Tilsammen udgør løsningen Søstrene Grenes nye digitale tilstedeværelse i alle deres 16 markeder med e-handel aktiveret i Danmark og Tyskland.
Selvom Søstrene Grenes e-handelsløsning og DIY-univers gik live, mens Danmark var underdrejet af Corona, var det fra første færd en bragende succes, som overgik alle forventninger.
Få minutter efter lanceringen stoppede Søstrene Grene al markedsføring af sitet, fordi kunderne selv delte nyheden om shoppen. Og i løbet af det første døgn blev der solgt mere end én vare pr sekund.