Coop sætter dagsordenen for online dagligvarehandel  

Over 8.000 dagligvarer leveret til døren

← Tilbage til caseoversigt

Coop Mad

Danmarks største detailkoncern, Coop, har kunder overalt i landet, som efterspørger deres brede udvalg af dagligvarer. Netop derfor har Coop valgt at satse på dagligvarehandel på nettet ved at udvide deres forretning med et online supermarked. 


Flere kunder at hente online

Coop har igennem en række år haft nethandel med nonfood-varer på coop.dk og samtidig solgt dagligvarer gennem Irma.dk med stor succes. Da Vertica også har leveret Irma.dk, har vi gennem 3,5 år opsamlet viden og erfaringer om dagligvarehandel på nettet. Netop derfor var det naturligt for Coop at fortsætte samarbejdet med Vertica, da de ønskede at udvide forretningen med et online supermarked, der skulle levere et bredere sortiment af dagligvarer til danskere i hele landet.

Coop havde derfor brug for en e-handelsløsning, som fungerede i tæt sammenspil med deres logistiksetup. Med over 8.000 varer i sortimentet, som skal leveres direkte til døren i forskellige tidsrum, skulle logistikken for fragt og leveringsbetingelser fungere gnidningsfrit. 

Coop havde samtidig et ønske om at skabe en brugervenlig og intuitiv oplevelse for kunden, hvor det velkendte Coop-brand og købsoplevelsen skulle være i fokus. Vertica har derfor benyttet sig af de nyeste frontendteknologier og brugeroptimeret design for at udvikle et brugervenligt site, der visuelt minder kunderne om det Coop, de kender.

Online supermarked med over 8.000 dagligvarer og 25 specialbutikker

Med det nye Coop.dk vil kunderne få et større udbud af dagligvarer, end de hidtil har kunnet få på nettet, idet den nye netbutik har over 8.000 varer. Men sit nye online supermarked ønsker Coop.dk at nå bredere ud med et koncept, der appellerer til en større del af befolkningen end det hidtidige Irma.dk. Det betyder, at Coop altid udbyder mindst 500 af de mest populære varer til fast lav pris, som matcher discountkædernes priser. Varerne er dem, som kunderne kender fra alle Coops kæder, så der er tale om ”alt det bedste fra Coop” i en og samme løsning.

Samtidig er Irma nu er en integreret del af sitet sammen med 24 andre specialbutikker, der udbyder alt fra delikatesser til økologiske og laktosefrie varer. 

I specialbutikkerne kan kunderne klikke sig ind i de forskellige butikker, hvor de udelukkende finder varer fra eksempelvis Meyers, Änglamark, Thise og Urtekram. De 25 specialbutikker der har deres eget unikke, visuelle udtryk.

Coops medlemsprogram er også en integreret del af den nye løsning. I dag har Coop 1,6 millioner medlemmer, som alle kan optjene point og opnå medlemsfordele, når de handler dagligvarer på den nye digitale platform. På samme måde som i de fysiske Coop-butikker. 

Den intuitive indkøbsoplevelse

Et hold af Verticas grafikere, UX-konsulenter og frontendudviklere har arbejdet tæt sammen med Coop for at skabe en intuitiv indkøbsoplevelse for kunden. Flere brugervenlige features kendetegner det nye site, heriblandt en intelligent søgemaskine, autosuggest i søgefunktionen, facetteret søgning samt overskuelige produktkategorier, så kunden ved få klik kan finde den ønskede vare. 

 

Sitet gemmer selv kundens top 100 varer, så det er let at fylde kurven med de mest populære varer med kun et enkelt klik. Samtidig bliver kunden præsenteret for et overskueligt checkout-forløb, hvor kunden nemt kan overskue og redigere i sin indkøbsliste og vælge leveringstider for lige netop sit postnummer. Hele kunderejsen er tænkt ind, så det er muligt for kunden helt frem til levering at tilføje eller redigere sin ordre. 

 

Vi er rigtig glade for samarbejdet med Vertica, hvor vi balancerer kundernes behov i form af sortiment og service med en sund forretningsstrategi. Vi lægger lige nu grunden til fremtidens online supermarked, og er kommet langt på rejsen – men der er et stykke vej endnu. Vi har sammen med Vertica taget nogle store skridt fremad og med over 3 års samarbejde og successer bag os, føler vi os godt rustet til i fællesskab at bygge og udvikle Danmarks bedste online supermarked.

Thomas Lyst

Loyalitetschef hos Coop Mad

Fleksibel platform og brugervenligt CMS

Kernen i Coops nye løsning er e-handelsplatformen Sitecore Commerce Server samt Umbraco CMS, der håndterer de mere end 8.000 varenumre. Udover at levere og implementere e-handelsplatformen har Vertica også skabt integrationen til Coops bagvedliggende forretningssystemer, hvorfra alle produktstamdata, priser mm. trækkes.

8000

dagligvarer

25

specialbutikker

500

varer til fast lav pris

0

Levering til døren i hele landet

First mover på online dagligvarehandel

I 2015 vandt Coop e-handelsprisen for deres nethandel med nonfood-varer med den begrundelse, at de udfordrer deres egen branche. Det lever Coop for alvor op til ved nu at lancere et online supermarked som den første traditionsbundne dagligvarekæde i Danmark. 

Ved at være first mover og toneangivende håber Coop, at de kan være med til at sætte yderligere gang i det danske marked for online handel med dagligvarer.

Løsningen er optimering til dagligvareindkøb og gør det samtidig nemt og bekvemt for kunder i hele Danmark at handle hjemmefra med levering direkte til døren.

 Besøg Coop.dk Mad her og lad dig inspirere.

Se øvrige cases

Kontakt mig

Vil du gerne vide mere om, hvordan I kan styrke jeres digitale forretning, så send en mail eller slå på tråden.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)