Fokus på leg som ledetråd

Vertica har bygget TRESS’ nye e-handelsløsning op omkring EPiServer CMS og EPiServer Commerce i tæt samspil med Elasticsearch og EPiServer Search. Der er tæt integration til Navision, som holder styr på kunder og ordrer. Websitet eksponerer tre produktkataloger på over 5.000 varer målrettet til de tre forskellige markeder Danmark, Norge og Sverige.

Hos Vertica har vi brugt TRESS’ stærke fokus på salg som en ledetråd i udviklingen af sitet. Der skal være kort vej til køb af varer, og enhver blokering i form af tvivlsspørgsmål og brugermæssige forhindringer skal afhjælpes. Webshoppen er understøttet af salgsfremmende elementer som case stories, katalogbestilling og produktvalgsguides.

Ud over at give brugeren en god købsoplevelse har Vertica haft fokus på at gøre livet let for webshopmanageren. Vertica har udviklet webshoppen, så den var simpel at lancere, og webshopmanageren kan videreudvikle sitet efter behov.

Websitet fungerer lynhurtigt – faktisk så hurtigt, at det aktivt bliver kommenteret af brugerne.

Som webshopmanager føler jeg mig både effektiv og kreativ, fordi administrationen af indhold og webshop i EPIserver er så let at bruge. Når jeg så kan se, at mit arbejde resulterer i en omsætningsstigning på 23%, er det svært ikke at være godt tilfreds

Recommendations booster salget

TRESS har fået implementeret Raptor som recommendation engine for at øge salget, synliggøre bredden i deres produktsortiment og give kunderne en bedre shopping-oplevelse. Websitet er dermed blevet mere målrettet den enkelte kunde og foreslår automatisk relevante produkter, når kunden lander på forsiden eller netop har lagt en vare i kurv. Anbefalingerne baserer sig på kundens egen adfærd og andre kunders adfærd- og købsmønstre.

Raptor bygger på algoritmer, der automatisk laver beregninger ved hjælp af trackingscripts, der kan spore de besøgendes adfærd på webshoppen. På den måde udnytter TRESS al den data, som de indsamler om den enkelte kunde, til at anbefale relevante produkter ud fra det samlede kendskab og indblik i kunden. Dermed kan TRESS håndtere deres kunder på en mere personlig og sælgende måde end tidligere.

Udover at foreslå relevante produkter på webshoppen bruger TRESS også produktanbefalingerne i deres e-mailmarkedsføring.

I stedet for at sende ét generisk nyhedsbrev ud til samtlige kunder er det nu muligt for TRESS at sende nyhedsbreve, der er målrettet specifikke segmenter og som indeholder produkter, der relaterer sig til den produktkategori, kunderne senest har vist interesse for. Det er med til at øge chancen for, at kunderne vender tilbage til webshoppen og gennemfører et køb.

Resultaterne taler for sig selv

Kurvstørrelsen i Danmark er blevet fordoblet og i en af de helt store omsætningsmåneder, august, har man med den nye webshop set en omsætningsstigning på 23 % på tværs af hele Skandinavien.