PIM

Som e-handler i en global verden skal du i dag forholde dig til helt nye udfordringer. Kunderne har større forventninger end nogensinde før, og konkurrencen om kunderne er hård. Derfor skal du tilbyde dine kunder en veltilrettelagt omnichannel oplevelse og klæde dem bedst muligt på til at træffe en købsbeslutning på netop din webshop. Og kernen er produktdata.


Få styr på data

Prisen for ikke at have styr på sine produktdata er høj. For konsekvensen er tabt omsætning. I værste fald kan potentielle kunder ikke finde jeres produkter hverken i søgemaskiner eller på jeres webshop. Og hvis de finder produktet, er der måske ikke nok informationer om produktet til, at kunden vil købe det. Jeres vigtigste opgave er at møde kundernes forventninger og imødekomme deres forespørgsler.

For at vinde kundernes gunst skal I fortælle den rigtige historie om jeres produkter og sikre, at det er de samme informationer, der kommer ud i alle jeres kanaler, markeder og sprog. Alt dette kræver, at I har styr på jeres produktdata.

At have styr på data betyder, at I ved, hvor jeres data er, og hvem der opretter og opdaterer data. Og at I ved, hvordan data kommer fra ét system til et andet. Hvis I handler internationalt, er det samtidig afgørende at have styr på oversættelser af jeres data, så kunderne kan finde jeres produkter og få de rette informationer.

Løsningen er PIM

Jeres behov består i at sikre jeres datakvalitet, skabe en omnichannel oplevelse for jeres kunder og have en nem proces til indlæsning af data fra flere kilder. Ofte går der også lang tid fra I står med et produkt indtil produktdata er klar, og produktet kan sættes til salg.

For at nedbringe time to market og sikre datakvaliteten og den gode kundeoplevelse er der brug for ét centralt, troværdigt og kontrolleret sted, hvor I kan samle data om jeres produkter. Det kræver et værktøj, hvor brugerne nemt kan arbejde med data, og hvor databehandlingen er effektiv og fejlfri. Samtidig skal det være nemt at sende data videre ud i forskellige kanaler som eksempelvis webshop, apps og kataloger på en styret måde.

Løsningen er et PIM system. PIM står for Product Information Management, og det er en forudsætning, når I skal skabe overblik over jeres data og nedbringe time to market på jeres produkter.

Hvornår har I brug for PIM?

I vil opleve store fordele ved en implementering af et PIM-system, hvis I oplever nogle af disse udfordringer:

  • At sikre datakvaliteten
  • At holde styr på data
  • At skubbe data til forskellige kanaler hurtigt nok
  • At have data nok
  • At mangle værktøjer
  • At I har en kompleks kategorisering
  • At I er på mange markeder og sprog
  • At I har en kompleks organisation med mange interessenter
  • At få data til at optræde ensartet i forskellige kanaler
  • At I har for lang time to market på jeres produkter

Værdien af PIM

Ved at indføre et PIM-system får I:

  • Ét samlet sted at arbejde med produktdata
  • Mere ensartede data
  • Et stærkere værktøj til at håndtere produktdata
  • Potentielt større omsætning
  • En del af udgangspunktet for en omnichannel strategi

Vi rådgiver jer om, hvordan I får mest udbytte af arbejdet med PIM løsninger, og hjælper jer med at implementere et PIM system. Samtidig udarbejder vi en plan for, hvordan I fremadrettet bedst håndterer jeres produktdata, og hvordan jeres data skal se ud.

Uffe Meiner

Forretningsudvikling & Partner

PIM letter processen

PIM kan være meget mere end blot et system til datahåndtering. Når I har indført systemet, er næste skridt at tage stilling til jeres processer omkring arbejdet med jeres produktdata. Det vil sige, hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 

Når I indfører PIM, bør I have en plan og et flow for jeres datahåndtering, der tager højde for organisation, ejerskabet og selve processen omkring håndteringen af data, herunder opfølgning. Derfor har vi i arbejdet med jer fokus på at danne overblik og optimere den proces.

I visse PIM-systemer er det for eksempel muligt at understøtte disse processer digitalt ved blandt andet at opstille regelsæt for berigelse af produkter i forhold til, hvornår et produkt er klar til at udkomme i hvilke kanaler.

Ydermere kan I opstille regler for, hvem der skal berige data og hvornår, så systemet sender vedkommende en automatiseret påmindelse. På den måde hjælper systemet jer med at få beriget og videresendt data så hurtigt og gnidningsfrit som muligt. Det sikrer, at I kommer hurtigt i mål og får kortest mulig time to market.

Med PIM bliver det ganske enkelt lettere for jer at lægge planer for tilførslen af produktdata, berigelsen af data og den efterfølgende distribution af data. Og I kan få styr på, hvordan I vil følge op og måle og sikre data.

Kom godt i gang med PIM

Når vi skal hjælpe jer med at introducere et PIM system, lægger vi ud med at forstå og kortlægge jeres forretning, jeres produktportefølje, jeres markeder, kunder og kanaler – og sammenhængen mellem dem. Næste skridt er at opsætte et system, der kan håndtere jeres data og integrere dem ind og ud af systemet.

I den proces skal vi:

  • Kortlægge data i jeres forskellige kildesystemer
  • Få jeres data til at mødes og være mere ensartede
  • Kortlægge hvad brugerne forventer i jeres forskellige kanaler
  • Modellere data i PIM systemet, så produkter kan oprettes, bearbejdes, beriges osv.
  • Afklare processen for arbejdet med produktdata (hvem gør hvad og hvornår)
  • Skabe en løsning, der får data ud af kilder og ind i jeres nye PIM system og videre fra PIM systemet ud i jeres forskellige kanaler

Hvad er resultatet?

Vi har arbejdet med e-handel i 15 år og kender de udfordringer, I som e-handler kan have med jeres produktdata. Og vi kan klæde jer på til at arbejde kvalificeret og effektivt med jeres data.

Vi rådgiver jer om, hvordan I får mest udbytte af arbejdet med PIM løsninger, og hjælper jer med at implementere et PIM system. Samtidig udarbejder vi en plan for, hvordan I fremadrettet bedst håndterer jeres produktdata, og hvordan jeres data skal se ud.

Resultatet er, at I får bedre styr på jeres data med en PIM løsning. Og samtidig bedre styr på organisering og processer for jeres arbejde med produktdata. Og det skærper jeres konkurrenceevne i kampen om kunderne.

Vi har erfaring med flere forskellige platforme, herunder PIM fra Perfion og PIM fra inRiver. PIM-platformene giver hver især forskellige muligheder, så det er vigtigt at finde den, der passer bedst til jeres løsning.

Vertica står bag mange stærke e-handelsløsninger, og vi har bred erfaring med de forskellige platforme. Derfor er vi også i stand til at rådgive om, hvilken platform, der passer til netop jeres behov. 

Klik på de forskellige platforme herunder for at læse mere:

Kontakt mig

For en dialog om produktdata og PIM løsninger og hvordan det kan understøtte og optimere Jeres forretningsprocesser og skabe fundament for omnichannel, kundeoplevelse samt øget salg.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger