Vertica 

Vi elsker e-handel

Vores ydelser

Vertica er et dedikeret e-handelshus. Vi styrker vores kunders forretning ved at lave online løsninger, der kombinerer forretningsforståelse, brugerindsigt, teknisk udvikling, god projektledelse, online marketing og integration til eksisterende it-systemer til B2B og B2C.


Digital strategi

Når I sælger via online platforme, bør det ske med målet om at rykke jer som samlet forretning. For at gøre det, er det afgørende at have en digital strategi. Den tager udgangspunkt i jeres vision og fungerer som pejlemærke for fremtidige beslutninger.

Vores fokus er at afdække jeres digitale potentiale og hjælpe jer med at afklare, hvordan I som virksomhed skal forholde jer til processer, systemer og data. Herefter udarbejder vi et konkret og detaljeret roadmap for, hvordan I når i mål med jeres vision.

E-handel

Den gode e-handelsløsning er først og fremmest udviklet med udgangspunkt i kundernes konkrete behov.

Den er designet, så kunderne nemt kan finde de ønskede informationer, og den er udviklet, så den indeholder netop de funktioner og features, som kunden forventer, samtidig med at den matcher jeres forretningsmæssige krav.

Proces og integration

For at få det optimale udbytte af jeres forretning skal de bagvedliggende processer være optimale. Det betyder oftest, at jeres processer skal digitaliseres og ideelt set også automatiseres. Begge dele skaber effektivisering og giver jer overskud til at fokusere på at udvikle jeres forretning.

Som virksomhed har I sandsynligvis et komplekst systemlandskab og processer, der går på tværs af flere systemer. Derfor er integration en nødvendighed for at kunne automatisere jeres processer og optimere jeres forretning. Vi har stor erfaring med at integrere systemer og virksomheder for at understøtte og optimere processer.

PIM

Kernen i god e-handel er produktdata. Kunderne skal kunne finde jeres produkter, og de skal have den rigtige og tilstrækkelige information til at få lyst til at gennemføre et køb. Samtidig skal I sikre, at jeres informationer er ensartede i alle jeres kanaler og på alle jeres markeder.

Løsningen er at indarbejde et PIM-system. Ved at arbejde med Product Information Management kan I sikre jer optimal datakvalitet og effektive processer omkring datahåndtering.

UX og design

Jeres online salgsplatforme bør designes, så de visuelt understøtter jeres brand og samtidig skaber salg. Derfor har vi altid fokus på konvertering, når vi rådgiver om brugervenlighed og design.

Ved at sætte os ind i jeres kunders behov og adfærd kan vi designe en webshop eller app, der matcher deres ønsker og samtidig tager højde for jeres forretningsmæssige krav. På den måde kan I øge kundeloyaliteten og skabe mersalg. 

Online marketing og analyse

Jeres e-handelsløsning er først en succes, når de besøgende rent faktisk køber noget. Derfor tænker vi online marketing ind i alle vores projekter allerede fra den indledende analyse af jeres kunders adfærd.

Vi mener, at data er det absolut bedste beslutningsgrundlag. Men har I overblik og detaljeret viden om trafikken til jeres website?  Når jeres webshop er gået i luften, monitorerer vi løbende ændringer i kundernes adfærdsmønstre og behov, så vi kan tilpasse og justere jeres features, design og annoncering.

Unified commerce

Hos Vertica er vi drivere inden for feltet unified commerce. Begrebet dækker over, at I som virksomhed og brand bliver i stand til at møde jeres kunder ensartet i alle jeres touchpoints og skabe værdi for kunden ved altid at være relevant og personlig i jeres kommunikation og services.

Det er en indsats, der kan ses på jeres bundlinje.

Mobile løsninger

Både inden for B2C og B2B forventer kunderne at kunne browse og shoppe fra mobilen. En mobiloptimeret e-handelsløsning er blevet en nødvendighed, hvis man vil stå distancen online.

Vi ser også, at apps bliver mere og mere efterspurgt blandt kunderne – også i B2B. Med en app er I altid tæt på kunden, uanset hvor de befinder sig. En app er ofte optimal, da den kan rumme meget konkret indhold og nemt løse kundens aktuelle behov – også selv om de er offline.

Kontakt mig

Vil du gerne vide mere om, hvordan I kan styrke jeres digitale forretning, så send en mail eller slå på tråden.