Automatiseret og sikker samhandel 

Spørg Danmarks bedste integrationskonsulenter

EDI

Optimér samarbejdet med kunder, leverandører og myndigheder med en skræddersyet EDI-løsning.


Elektronisk samhandel og EDI

Når vi skal binde jeres processer sammen på tværs af virksomheder og systemer, kan det være relevant at inddrage elektronisk samhandel, som også kaldes EDI (Electronic Data Interchange).

EDI betyder, at to virksomheder udveksler data direkte mellem to eller flere af deres systemer, og at de data bliver udtrykt i en aftalt standard. Der er faste standarder for udformningen af alt lige fra ordrer og fakturaer til følgesedler.

EDI kan bruges til klassiske arbejdsgange som:

  • Ordrehåndtering og fakturering
  • Indkøb
  • Lagerhåndtering og logistikhåndtering

En af de store fordele ved EDI er, at I kan starte med en række mindre pilotprojekter. Herefter kan I gradvist udrulle det til at gælde for alle jeres samhandelspartnere, uden at der løber meromkostninger på. Det betyder, at I løbende kan effektivisere jeres samhandel yderligere.

Hos Vertica kan vi tage hånd om hele processen. Sammen med jer udvælger vi de første pilotkunder og lægger en plan for den videre udrulning.

Vi sikrer, at jeres processer bliver ensrettede, og vi garanterer jer den billigste, hurtigste og letteste implementering for alle parter. Undervejs sørger vi selvfølgelig for at give jer hyppige afrapporteringer og sikre, at I er præcis så involverede, som I ønsker at være.

EDI kan bruges mange steder

EDI kan også bruges til:

  • Håndteringer af bankforretninger og kontoudtog
  • Bestilling af transport med track-and-trace til alle involverede parter
  • Bestilling af eksempelvis Naturgas med automatiserede statusrapporter
  • Indkøb hos eksterne leverandører
  • Optimering af interne processer som eksempelvis intern fakturering

EDI med BizTalk 

Arbejdet med EDI kan gøres via Microsoft BizTalk Server, der understøtter alle typer af standarder og dokumenter, som EDIFACT, det offentliges OIOUBL og andre.

BizTalk har en række afgørende fordele:

  • Det er simpelt at udrulle
  • Det er billigere end en løsning i skyen (intet abonnement og ingen transaktionsomkostninger)
  • Det er nemt at definere egne dokumentskabeloner, valideringer og oversættelser

Terma har fået et godt fundament til at kunne udbygge løsningen både med hensyn til at få påsat flere samarbejdspartnere og få understøttet flere processer. I det daglige kører løsningen stort set af sig selv med en lav grad af vedligeholdelse både hos indkøb og IT. Vi har ikke oplevet nogen problemer.

Thomas Klejs Melchiorsen

IT Business Developer hos Terma

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi hjælper efter en model, der passer jer. Uanset om I ønsker ekspertbistand til et af jeres egne teams eller har brug for en totalleverandør, så får I en personlig ekspert, der har erfaring med netop jeres typer behov.

Vi hjælper jer med at sammensætte pakker af standarddokumenter til EDI, der dækker jeres processer, så integrationen til samhandelspartnere kan blive så gnidningsløs så muligt.

Vi håndterer kommunikationen med jeres partnere og kan hjælpe dem med effektivt at blive integreret til jeres virksomhed – herunder sikre aftaler om formater og afvikling af test.

Vi hjælper jer med at udvælge pilotkunder, afvikle indledende implementeringer og sikre successen med EDI hos jer med fokus på udrulning til alle jeres partnere.

Gennem en serviceaftale kan I få en sikkerhed for at kunne møde jeres kunders forventning til at være klar, når de er klar.

Vil du høre mere om EDI? Vi tager gerne en snak om mulighederne for jeres virksomhed.

Kontakt mig

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om integration. Jeg har mere end 15 års erfaring med e-handel, digital forretning og integration af systemer og virksomheder.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)