Mobile apps

Mobilen er blevet det fortrukne medie i mange situationer, og e-handel fra mobilen er i eksplosiv vækst. En mobiloptimeret e-handelsløsning er derfor blevet en nødvendighed, hvis man vil stå distancen online.


Kunderne er mobile

En mobiloptimeret e-handelsløsning er blevet et helt basalt konkurrenceparameter, og det kan koste kunder, hvis I ikke kan matche deres forventninger om mobiladgang til e-handel. Inden for både B2C og B2B forventer kunderne i stigende grad at kunne browse og købe via smartphone og tablet. Med en app er I altid tæt på kunden, uanset hvor de befinder sig.

 En app er ofte optimal, da den kan rumme meget konkret indhold og nemt løse kundens aktuelle behov – også selv om de er offline. Samtidig favoriserer Google de websites, der er optimeret til mobil, netop på grund af den eksplosive fremgang i mobil e-handel. Google ønsker ganske enkelt at dirigere sine besøgende hen til de sites, der er mest mobilvenlige, når man tilgår det med en mobil enhed. Formålet er altid at give kunden den bedste oplevelse.

Styrk kundeloyaliteten med en app

Mobil e-handel kan dels foregå på et mobiloptimeret website, men I kan også vælge at udvikle jeres egen app. Det er en stærk platform til at skabe kundeloyalitet, yde bedre kundeservice og samtidig få adgang til værdifulde data om jeres kunders købsadfærd.

En app giver jer muligheden for at være hos kunderne, uanset hvor de befinder sig, da de altid har deres smartphone ved hånden. 

Dermed nedbryder I enhver praktisk barriere, der kunne være for at handle med netop jer, fordi I er tilgængelige overalt og hele tiden.

Med en veludviklet app kan I skabe et langt tættere tilknytning til jeres kunder, da de får mindre incitament til at opsøge jeres konkurrenter, hvis jeres app bedst muligt imødekommer deres krav, forventninger og behov.

Apps til B2C og B2B

Både inden for B2C og B2C efterspørger kunderne muligheden for at afgive ordrer, se fakturaer eller søge information, mens de er på farten. Her er en app ofte optimal, fordi den kan rumme meget målrettet og specifikt indhold og hurtigt løse netop de behov, som kunden har i en konkret situation. 

Hvad skal I vælge?

Vi står bag en række apps til blandt andre føtexBrødrene DahlDakaSPF og Optimera. Og vi tager gerne en dialog omkring, hvilken mobilløsning der er det rigtige for jer. Vi kan hjælpe jer med koncept, design og brugervenlighed, valg af teknik og platform og ikke mindst implementering og udrulning af den endelige løsning.

Vi leverer apps til iOS (iPhone, iPads), Android og Windows Phone. Desuden arbejder vi aktivt med hybrid mobilløsninger baseret på Phonegap (Cordova og Ionic) og Xamarin.

Kontakt mig

Vil du vide mere om e-handel eller mobile løsninger, så send en mail eller giv mig et kald. Vi har 15 års erfaring med e-handel og inhouse forretningsrådgivere, designere og udviklere.