Styrk kundeloyaliteten med en app

En app er en stærk platform til at skabe kundeloyalitet, yde bedre kundeservice og samtidig få adgang til værdifulde data om jeres kunders købsadfærd. 

En app giver jer muligheden for at være hos kunderne, uanset hvor de befinder sig, da de altid har deres smartphone ved hånden.

Dermed nedbryder I enhver praktisk barriere, der kunne være for at handle med netop jer, fordi I er tilgængelige overalt og hele tiden. 

Med en veludviklet app kan I skabe et langt tættere tilknytning til jeres kunder – og hvis jeres app imødekommer kundernes krav, forventninger og behov, får de mindre incitament til at opsøge jeres konkurrenter. 

Apps giver værdi til både B2C og B2B

Både inden for B2C og B2efterspørger kunderne muligheden for at afgive ordrer, se fakturaer eller søge information, mens de er på farten.  

Her er en app ofte optimal, fordi den kan rumme meget målrettet og specifikt indhold og hurtigt løse netop de behov, som kunden har i en konkret situation.  

I Vertica har vi et dedikeret app-team, som står bag en række apps til blandt andre Brødrene Dahl, Daka og Molslinjen. Fælles for alle de apps, vi udvikler er, at de tager udgangspunkt i forretningslogik eller en transaktion – og ikke udelukkende display af indhold. 

Med lanceringen af vores selvbetjenings-app har vi taget endnu et vigtigt skridt i den digitale udvikling af vores forretning og mod vores ambition om hele tiden at kunne tilbyde effektive og brugbare services til vores kunder. Vores forventning er, at appen vil bidrage til både at skabe en øget omsætning og endnu bedre købsoplevelser for vores kunder.

Fordele med en app

Det er vigtigt, at I nøje overvejer, hvad motivationen er for at lave en app. Vi anbefaler altid, at appen skal give kunderne en merværdi, som de ikke kan hente ved at besøge jeres mobiloptimerede website. Det kan eksempelvis være: 

  • En løsning eller et værktøj, der gør det lettere og hurtigere at booke billetter 
  • Et loyalitetsprogram eller kundeklub, som giver kunderne nem adgang til klubkort og fordele 
  • En mulighed for at gemme kundens oplysninger (hurtigt salg) 
  • En udnyttelse af kamera-funktionen (image search, quick posts etc)  
  • En udnyttelse af lokation (GPS)  

Sådan hjælper vi jer

Vil du i dialog om, hvilken løsning der er den rigtige for din forretning?  

Vi leverer apps til iOS og Android. I arbejdet gør vi altid brug af den nyeste teknologi, der sikrer, at jeres app kan alt det, som brugerne efterspørger. 

Vi udvikler native apps hvilket vil sige, at udviklingen foregår i programmeringssprogene Swift og Kotlin. Vi bruger også nogle af de nye UI-teknologier som SwiftUI og Jetpack Compose. Automatiseret setup og deployment via Fastlane og CI.

Derudover udvikler vi app-løsninger, som bygger bro mellem den fysiske butik og det digitale univers for eksempel igennem forskellige selvbetjeningsløsninger.

Vores løsninger udvikles altid i samarbejde med UX’ere for at lave den bedst mulige løsning for jer. Vi har også tester der sikrer, at jeres løsninger er gennemtestede og fuldt funktionsdygtige, inden de går live.

Samarbejdet med Vertica har været rigtig godt og vi er nået i mål med en super god app, som får stor ros fra vores kunder. Igennem hele projektet har der været fokus på brugervenlighed og hurtig bestilling. Verticas medarbejdere har arbejdet målrettet og effektivt. Hos Daka Denmark ser vi frem til vores videre samarbejde med Vertica.