Skriv dit speciale med Vertica

Vertica ønsker hele tiden at blive klogere på nye emner, og det vi laver. Derfor leder vi efter skarpe studerende, der har lyst til at skrive speciale hos os. Med et specialesamarbejde hos Vertica får du adgang til vores viden og vores cases, som tæller nogle af Danmarks største virksomheder. Derudover kan vi tilbyde en skrivebordsplads i hele din specialeperiode, lækker frokostordning, kaffe, sparring og en god kontorstemning. 


Som en virksomhed, der leverer kommerciel og teknisk rådgivning i relation til e-handel, synes vi, at emnet unified commerce er særligt interessant for tiden. Og vi vil elske at blive klogere på de udfordringer og det potentiale, der er ved at bevæge sig i denne retning. 

I specialet kan du eksempelvis fokusere på:

  • Begrebet unified commerce og relaterede begreber (f.eks. multichannel, cross channel, omnichannel): Hvordan kan begreberne skærpes? 
  • Research, design, udvikling og idriftsættelse: Hvordan kan de elementer bedst muligt understøtte ønsket om at nå i mål med unified commerce?
  • Brugerne: Hvornår oplever brugerne i realiteten unified commerce? Hvad er mulighederne og forhindringerne for at nå i mål?
  • Forretningen: Hvad er potentialet i unified commerce?
  • Teknik og data: Hvad skal der til for at understøtte bruger- og forretningsbehov?

Vi forventer selvfølgelig, at du selv er med til at definere din vinkel på specialet og ovenstående skal blot ses som en inspiration.

I løbet af din specialeperiode hos os vil vi nyde at give feedback på dine delresultater og delkonklusioner, som du fremlægger for os. Det gør vi, så du kan få det bedste specialeresultat, og så vi også kan lære af dit arbejde.

Din profil:

  • Du skal til at skrive speciale på en relevant videregående uddannelse. Eksempelvis Informationsvidenskab, Digital design eller lignende.
  • Du brænder for at undersøge såvel teori som virkelighed i forhold til et emne som unified commerce.
  • Du brænder for, at dit speciale får en nytteværdi i udviklingen af den danske e-commerce og e-handel i det hele taget.
  • Du er fagligt og sprogligt stærk. 

Lyder det også som noget, der kunne være spændende for dig – eller har du måske et emne på hjerte, som vi slet ikke har tænkt over? Så tag fat i vores specialeansvarlige Mia Ipsen (mip@vertica.dk) og send os en beskrivelse af dit projekt. Vi er klar til at tage en kop kaffe og snakke om mulighederne.  

Kontakt mig

Kontakt mig gerne, hvis du har noget på hjerte, eller hvis du har spørgsmål.

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)