15. MAJ
2011

nemlig.com vinder B2C e-handelsprisen 2011

Det Vertica-udviklede online supermarked, nemlig.com, vandt i 2011 e-handelsprisen. E-handelssuccessen nemlig.com har efterhånden vundet adskillige priser for sit e-supermarked, som Vertica har udviklet.


Vi er hos Vertica meget stolte over at vores kunde, nemlig.com har vundet E-handelsprisen 2011 – en pris der signalerer tryg og innovativ e-handel samt høj brugertilfredshed og evnen til at tilpasse sig den digitale udvikling. Med andre ord det bedste af det bedste indenfor e-handel og iværksætteri, ifølge juryen. 

Som vinder var den nystartede virksomhed bl.a. oppe mod giganter som Danske Bank og 121 andre virksomheder. Sejren skyldes blandt andet nemlig.coms eksplosive vækst med millionomsætning og forsat stigning i ordremængden. Succesen skyldes ifølge FDIHs direktør, Annette Falberg evnen til at have styr på det gode købmandsskab online. 

nemlig.com vandt både prisen i kategorien ”Start-up” og selve hovedprisen.

At hovedprisen går til en nystartet virksomhed er usædvanligt, men virksomheden er blevet belønnet for sit nye, lovende initiativ indenfor dagligvarehandel, hvor de har levet op til behovet for hurtighed i håndteringen af den kraftigt stigende ordremængde. Et område der også var stor fokus på ved vores udvikling af nemlig.coms e-shop, som vi har stået for gennem et behageligt og interessant samarbejde. 

Vertica og nemlig.com har samarbejdet siden 2010 om at skabe et enkelt og fleksibelt e-handelskoncept, hvor logistikken bare spiller.

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)