Morten la Cour udnævnt til Microsoft MVP for andet år i træk

Microsoft MVP (Most Valuable Professional) Award er en af de mere prestigefyldte udmærkelser, som gives til personer der i kraft af deres ekspertise og passion har ydet en ekstraordinær indsats.


For andet år i træk har Verticas Team Leader for integration, Morten la Cour, modtaget Microsofts prestigefyldte award "Most Valuable Professional” for sit arbejde med integration og i særdeleshed Microsoft Azure.

Morten har arbejdet med systemintegration i 18 år og beskæftiger sig især med enterprisearkitektur og rådgivningsforløb. Hans faglige speciale er forretningskritiske transaktionstunge løsninger i store danske virksomheder, hvor han afdækker problemstillinger og tilrettelægger løsninger, der skaber sammenhæng ved at integrere systemer og understøtte processer. Blandt Mortens kunder er Banedanmark, Mærsk, DSV, Atea, Tivoli, Duba-B8 og Region Sjælland. Morten er desuden forfatter til to bøger om BizTalk, og står bag www.biztalktracker.com.

Ud over at være Integration Team Leader hos Vertica er Morten forelæser på Danmarks Tekniske Institut og har i flere år været tilknyttet produktteamet hos Microsoft.

MVP awarden er Microsofts anledning til at takke uafhængige community ledere og føre input fra communities ind i deres teknologiske road map gennem direkte relationer med Microsoft’s produktgrupper samt events så som MVP Global Summit.

Microsoft begrunder awarden således:

"Microsoft Most Valuable Professionals, kaldet MVP’er, demonstrerer en eksemplarisk indsats til at hjælpe andre med at få mest muligt ud af deres erfaring med Microsoft teknologier. De deler deres exceptionelle passion, praktiske erfaring og tekniske ekspertise med community’et og med Microsoft. MVP awarden uddeles på baggrund af indsatsen i det foregående år".

Læs mere om Microsoft MVP awarden her.    

Morten modtager awarden på baggrund af sin ekstraordinære indsats for at dele sin viden om Microsoft produkter og services, herunder særligt Microsoft Azure. Det har han gjort ved at være aktiv på fora, afholde workshops, holde indlæg på konferencer, skrive faglige indlæg og deltage i produktudvikling. Se mere herunder. 

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)