21. MAJ
2015

Coop og Bolia.com vinder 3 priser

Den danske e-handelsbranche var samlet den 21. maj i Tivoli Hotel & Congress Centers store festsal, da E-handelsprisen 2015 skulle uddeles. Flere af Verticas kunder var blandt de nominerede.


COOP vandt 1. pladsen i kategorien "Bedste B2C virksomhed over 30 mio", mens Bolia vandt to 2. pladser i kategorierne "Omnichannel" og "Crossborder". Sidst fik Peter Justesen en 3. plads sammen med Vertica i kategorien "Bedste e-handelscase".

Juryens begrundelse:

COOP vinder fordi de har redefineret hele deres forretningsmodel ved at gå fra få varer i mange kategorier til at blive en mindre familie med syv specialbutikker.

De har skabt en ambitiøs og innovativ onlinestrategi som udfordrer den traditionelle tankegang om et varehus på nettet.

De har foretaget drastiske og modige valg med stor opbakning fra organisationen, og investeringerne er først lige startet.

Den nye forretningsmodel har givet COOP et flot løft i indtjeningen, og væksten kommer fra tilfredse kunder, der handler mere i alle kanaler COOP fortjener denne pris for at udfordre deres egen branche, deres kvantespring i indtjeningen og ikke mindst for deres fremtidsplaner med fokus på omni-channel.

Vertica har leveret UX til søgning og mobil, mobildesign og integration til løsningen. COOP står selv for implementeringen af den samlede løsning.

E-handelsprisen er blevet uddelt siden år 2000 og er årets største fest i e-handelsbranchen.

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)