21. APR
2016

6 nomineringer til e-handelsprisen

De nominerede til e-handelsprisen 2016 er netop offentliggjort. Foruden at være nomineret i kategorien Bedste e-handelscase med Bolia.com, er flere af vores kunder blandt Top 5 i fire andre kategorier. 


Når vores kunder lancerer nye e-handelsløsninger, er det med ambitionen om at skabe den bedste platform i deres branche. Vi arbejder derfor tæt sammen om at nytænke og udvikle måden, de driver e-handel på. Derfor er vi naturligvis også stolte over de 6 nomineringer til dette års e-handelspris. 

Brødrene Dahl er nomineret i kategorierne Bedste omni-channel-virksomhed og Bedste B2B-virksomhed.

Bolia er nomineret i kategorierne Bedste B2C-virksomhed med online oms. over 75 mio. og Bedste B2B-virksomhed.

Derudover er Coop.dk Mad nomineret til brancheprisen, som i år går til virksomheder inden for fødevareindustrien eller detailhandel der sælger fødevarer online B2C leveret direkte til døren hos slutbrugeren. Samtidig er Coop.dk nomineret til Brugernes Favorit.

Sidst men ikke mindst, er Vertica også nomineret i kategorien Bedste e-handelscase med Bolia.com. I samarbejde med Vertica lancerede Bolia i august 2015 en e-handelsplatform, der både rummer B2B, B2C og butikssystem i samme løsning.

Alle nominerede går videre til en juryrunde, hvor den endelige Top 3 bliver fundet. Vinderne præsenteres til e-handelsprisen den 18. maj i Tivoli Hotel og Congress Center, hvor vi slevfølgelig sidder klar i salen og krydser fingre.

Om e-handelsprisen

E-handelsprisen er blevet uddelt siden 2000, og er årets store event i e-handelsbranchen. Til den årlige prisfest kåres de bedste e-handelsvirksomheder i forskellige kategorier.

Kategorierne består af faste gengangere som bedste B2C virksomhed og bedste nye e-handelsvirksomhed, men fornyes også med nye kategorier, der tager bestik af trends i e-handelsverdenen.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)