Bedste omnichannel-virksomhed
Brødrene Dahl har igennem årene taget adskillige priser for deres e-handelsløsning, og i år var ingen undtagelse. Denne gang blev de hyldet for deres innovative arbejde med data og personalisering, der gør det muligt at servicere kunderne individuelt på tværs af fysiske og digitale kanaler. Juryens begrundelse lød således:
”Brødrene Dahl har igen hævet barren for, hvordan danske virksomheder kan bruge data. Virksomhedens strategiske og visionære brug af data og nye teknologier skaber en personlig og gennemtænkt oplevelse, som sikrer nye og tilfredse kunder i en benhård branche. Brødrene Dahl er kort sagt en unik virksomhed, der imponerer juryen og inspirerer”.
1 x sølv og 2 x bronze
Udover prisen for bedste omnichannel virksomhed fik Brødrene Dahl også en flot tredjeplads i bedste B2B over 100 mio. kr. i et stærkt felt.
VELUX snuppede også en velfortjent tredjeplads i bedste eksportcase for deres B2B e-handelsløsning, der i dag anvendes i 24 lande verden over.
Sidst men ikke mindst fik Vertica en andenplads i bedste e-handelscase for vores samarbejde med Hørkram, der driver en af Danmarks største B2B-webshops. Den nye løsning, implementeret hen over efteråret 2017, håndterer langt størstedelen af omsætningen - med vækstrater og øget kundeloyalitet til følge.
Alt i alt en vellykket aften, som vi kun kan være stolte af. Stort tillykke til Brødrene Dahl og VELUX med de flotte placeringer - og ikke mindst Hørkram, der også placerede sig i top 5 i bedste B2B!