Fri uddannelse

Er der en teknologi, et emne eller et nyt framework, som du vil blive dygtigere til? Så betaler Vertica for kursus eller konference. Vi vil lave de bedste løsninger på markedet. Og derfor skal vores kollegaer være de dygtigste, der er. For at sikre det, har vi sat penge af til fri uddannelse af kollegaer.

Bonus til alle

Hvert år deles 10 % af Verticas overskud på tværs af alle ansatte – uanset stillingsbetegnelse. Vi har brug for hinanden for at lykkes. Derfor skal alle have del i overskuddet, vi sammen skaber - og det har vi gjort i mange år. Resten af året kan du regne med en god fast løn. 

Fleksible rammer

Skal den lille starte i skole? Har du en tandlægetid midt på dagen? Eller vil du bare gerne spare pendlertid? Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor skal arbejdstid og -sted også være fleksibel. Hvis du har brug for at hive nogle timer ud midt på dagen, eller ønsker at arbejde hjemmefra er det intet problem. Du koordinerer blot med dit team. Btw vi arbejder vi ikke mere end 37 timer om ugen - og holder fast i devisen ”hold fri, når du holder fri”.

Kom som du er

Vi har ingen dress code. Nogle foretrækker skjorte, andre t-shirts eller kjole. Vi er alle forskellige. Nogle er til PC andre til Mac. iPhone eller Android? 1 eller 2 (eller 3) skærme? Vi har plads til alle. Kom som du er – så får du det udstyr, du foretrækker.

De bedste i branchen

En høj kodestandard er noget vi prioriterer. Højere end deadlines og budgetbesparelser. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde. Hvis kunden ikke vil investere i at få det bedste, takker vi pænt nej til opgaven. Kvalitet kræver tid. Og den bruger vi på interne code reviews ude i de enkelte teams. Derudover har vi testere, som gennemtjekker alle løsninger, som sættes i produktion. I huset er der eksperter i alle dele af vores løsninger. Derfor er det de bedste i branchen, der giver feedback på opgaverne.

Ingen chefer

I Vertica har vi ingen chefer. Ingen mellemledere. Og ingen der bestemmer, hvordan du skal arbejde. Vi har sat beslutningerne fri, så dem der har faglighed og kompetence selv bestemmer, hvordan de løser opgaverne. Det betyder, at du og dit team får mulighed for at indrette jeres arbejde, sådan som I mener, det er bedst.   

I Vertica er vores teams autonome. Der er ikke nogen, der kommer og trækker teknologier eller beslutninger ned over hovedet på os. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil løse kundens opgaver (tid, teknologi, design mm.).

Det bedste faglige argument vinder. Du vinder ikke fordi, du har flest stjerner på skulderen, men fordi ideen er bedst.

Et kig i værktøjskassen...

Så send en sms på 61 48 05 78 , en mail eller ring til Kasper. Hvis du vil vide mere om teknologien og hverdagen i huset, sender han dig videre til en af vores udviklere. Hvis du vil vide noget om løn, udstyr eller bare gerne vil kigge forbi, så er Kasper altid klar til en snak.

Psst.. du kan også kontakte ham på LinkedIn her
Jeg blev kontaktet over LinkedIn. Normalt svarer jeg med et "nej tak", men fordi Kasper ikke "bare" var headhunter, men rent faktisk selv var ansat hos Vertica, synes jeg det gav troværdighed. Rekrutteringsforløbet har været rigtig fint. God kommunikation og informationsniveau og ikke for meget pressen for svar.