Lokation: København/Aarhus

Som lead developer hos Vertica kommer du til at spille en vigtig rolle i udviklingen af store integrationsprojekter til nogle af landets mest ambitiøse virksomheder – herunder Danish Agro, Unifeeder, DSV, GN og Lægeforeningen. 

Fordybelse og faglighed 

Sammen med landets dygtigste udviklere har du mulighed for at fordybe dig i store og komplekse projekter. Med et fast kundeteam bliver du tovholder på den tekniske løsning og sikrer, at der altid leveres høj kvalitet og skabes værdi for kunderne.  I Vertica er det teamet, der ejer projektet, og du har derfor mulighed for at påvirke det fra start til go live.  
  
Din digitale værktøjskasse indeholder komponenter fra Azure, Logic Apps, API Management, Service Bus m.fl., som vi typisk sætter sammen ift. kundernes behov. Dette ofte kombineret med DevOps, Pipelines, CI/CD, nogle gange i Hybrid løsninger f.eks. med en lokalt liggende BizTalk Server løsning e.lign. Erfaring med andre integrationsplatforme, f.eks. BizTalk, er derfor en fordel.

Du er en virkelig dygtig udvikler, gerne med stor erfaring fra integrationsprojekter samt det at arbejde i et konsulenthus/bureau. Men du er også stærk på det menneskelige, og du tænker i helheder med fokus på, at dit team skal excellere.

Fem flade


Vi er en virksomhed, der er fladt organiseret. Det betyder, at du ikke får en mellemleder, der kommer med en opgaveliste, der skal løses fra A-Z. I dit team har I al den viden, der skal til for at skabe den bedste løsning, og derfor er det jer, der bestemmer, hvordan opgavelisten ser ud, og hvordan den skal løses i samarbejde med kunden.  

Vi giver fem flade til topstyring og giver ansvaret til dem, der har erfaringen med at løse opgaverne i praksis. Med huset fuldt af erfarne kollegaer kan vi tilbyde dig al den sparring, du ønsker for at udvikle dine kompetencer inden for udvikling af komplekse integrationsløsninger. Hvis det lyder som noget for dig, så send os dit CV og en ansøgning.   

Konkret forventer vi, at du kan:  

  • Være det faglige fyrtårn, der både kan sparre, fordele, motivere og træde til, når det er nødvendigt for at nå i mål med opgaven. 
  • Sikre den tekniske kvalitet fra projekt til projekt – herunder at have overblikket på tværs i tæt samarbejde med projektlederen.
  • Udvikle og spotte potentialet i teamet – herunder at bidrage til den rette læringskurve for den enkelte medarbejder. 
  • Sørge for at alle har det sjovt, spændende og bliver udfordret i processen, hvilket kræver føling med den enkeltes stærke og svage sider. 
  • Kommunikere med tekniske og ikke-tekniske personer hos kunder og samarbejdspartnere, herunder at orientere og samarbejde med projektledere hos Vertica.  

Vi tilbyder: 

  • En fast arbejdsuge på 37 timer
  • Fri når man holder fri (ingen forventning om svar på mobil eller mail)
  • Flekstidsordning, 6. ferieuge og god pensionsordning
  • Høj grad af indflydelse og selvbestemmelse
  • En arbejdsplads som går forrest med ny teknologi og platforme
  • Ambitiøst uddannelsesprogram med dedikerede karrierecoaches
  • Uformelt miljø med højt til loftet 

Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet?

Du er velkommen til at ringe til Christian Baagøe Schou på telefon +45 24 21 35 85, hvis du har uddybende spørgsmål. Ansøgninger behandles løbende.

Send os din ansøgning og CV

Vertica som arbejdsplads

5 minutters arbejdsglæde