Lokation: Aarhus
.NET og C#.
… Du ved, at det ikke er et domæne, et fejlslået hashtag eller en bilmodel.
Du ved også en del om programmering, systemudvikling og måske it-arkitektur, men har måske ikke den store erfaring med at udvikle noget, der rent faktisk bruges i praksis?
Hvis du gerne vil lære endnu mere om programmering, databaser, API’er og om at skrive kode, og du har lyst til at gribe backend-stafetten i .NET og #C, så har vi praktikstedet til dig!
Et sted, hvor du får feedback og vejledning fra nogle af de bedste i branchen inden for softwareudvikling, forretningsudvikling og ecommerce. Et sted, hvor vi ud over at kode også drikker en fredagsøl, træner, snakker om alt fra CS til serier og selvfølgelig udfordrer hinanden i brætspil.
Søg stillingen her
Softwareudvikling, systemarkitektur og søde kolleger
Hvem er Vertica?”, tænker du måske. Lad os introducere os selv.
Vertica er et ecommerce-bureau, som udtænker og udvikler e-handelsløsninger. Vi samarbejder med nogle af landets største virksomheder, såsom Bolia, Normal, Søstrene Grene, Louis Poulsen, Hørkram og Molslinjen.
Vores kunder ønsker at have de bedste digitale løsninger i markedet, og derfor bygger vi konsekvent vores løsninger på de nyeste .NET-teknologier, microservices og S.O.L.I.D-principper. Alt sammen kodet i C#.
Vertica består af cirka 80 udviklere (back- og frontendere), samt UX-designere, projektledere, testere med flere. Vi arbejder i teams og på kryds og tværs af fagligheder for at lave de bedste løsninger i markedet, der altid sætter kundens behov i højsædet.
Nu skal jeg vel ikke bare bugfixe?
Svaret er nej. Og du kommer heller ikke til at hente kaffe eller sidde i et hjørne og passe en telefon.
Vi tror på, at man arbejder bedst, når man er motiveret. Det betyder, at vi har sat nogle rammer op, som hjælper dig godt i gang, men at du herefter får masser af indflydelse på, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med.
Du bliver præsenteret for en række spændende opgaver, du kan løse, men hvilken retning du efterfølgende vælger at fordybe dig i, er helt op til dig. Og bare rolig, vi forventer selvfølgelig ikke, at du er afklaret allerede første dag!
Faktisk er de første 14 dage af praktikprogrammet bygget op som et introforløb. Vi besøger bl.a. vores kontor i København på en stor teambuilding tur.
I de 14 dage bruger vi også ekstra meget tid på at sætte dig ind i systemerne og løsningerne, hvor du for eksempel kommer til at lave nogle hotfixes og små features. Du kommer også til at bruge tid på at lære dine teammates at kende og på at blive stedkendt i huset.
Som en fast del af dit praktikforløb får du tilknyttet flere faste tekniske mentorer og en praktikkoordinator.
Din praktikkoordinators fornemmeste opgave er at stå til rådighed for dig og sikre, at du har et godt praktikforløb. Dine tekniske mentorer sidder altid tæt på dig for at kunne hjælpe dig på det tekniske område. De sørger for, at du altid har en at spørge til råds og sparre med.
Som en fast del af hele din praktik, har du et ugentligt møde med dine mentorer og koordinator, hvor I snakker om din trivsel og dine opgaver.
Efter dit 14 dages introforløb, vil din mentor også hjælpe dig med at vælge og sparre omkring spændende opgaver, du kan arbejde med. Tidligere praktikanter har blandt andet arbejdet med:
- Implementering af API'er i nyeste udgave af .NET
- Implementering af en App fra den virkelige verden
- Cloud computing og infrastruktur via Azure
- Anvendelse af Docker, Container Apps og mange andre spændende værktøjer
Søg stillingen her
70 % af alle praktikanter ender med at blive fastansat efter deres praktikforløb.
Det praktiske
Vi søger en praktikant, der kan være hos os i løbet af forårssemesteret.
Vi kan ikke love noget, men vi håber da, at praktikforløbet kunne ende ud i et fuldtidsjob (Afdelingen du skal sidde i huser flere tidligere praktikant, ligesom 30 andre kolleger i Vertica).
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Aarhus, nærmere bestemt Åboulevarden 69. Lige ved siden af ARoS. Her får du dit eget skrivebord sammen med teamet, og vi stiller selvfølgelig også en computer til rådighed, så du har værktøjet i orden.
Vi afholder løbende samtaler, så send hellere din ansøgning nu end senere.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dennis Kristiansen på telefon 61 65 94 62.
Søg stillingen her

Nice to know
Som praktikant hos Vertica, kan du desuden forvente:
- Betalt frokost, lavet af vores egne kokke. Det er virkelig lækkert, og der er mulighed for at tage mad med hjem til aftensmad.
- Padel, brætspil, yoga, øl-smagning, fodbold, gaming, fredagsbar, you name it. Der er sociale arrangementer ugentligt. Du bliver en del af os, så du er velkommen til det hele.
- Ingen dresscode. Her kan du komme, som du er.