Kunstig intelligens driver fremtidens marketing

Markedspladsen er blevet uendelig stor og kunderejsen er uforudsigelig som flugten fra en humlebi. Alligevel kræver kunderne, at du ved, hvem de er, og hvad de vil have, når de besøger dig. Også selvom de ikke selv ved det, hvis du spørger dem direkte. Der skal lyttes, observeres og ageres i en kompleksitet og et tempo, der rækker langt ud over menneskelige ressourcer og kompetencer. 


Fremtidens marketing bygger på kunstig intelligens, og fremtidens marketingmedarbejdere skal lære hvordan, det giver mest mulig mening for deres virksomhed at lade maskinerne gøre arbejdet. Websitet personaliseres automatisk. Sider der ikke findes bygges op på baggrund af adfærd, søgning og interesser. Websitet er selvlærende og skaber engagement, dialog og loyalitet med kunderne. 

Udviklingen går stærkt og på dette seminar vil du blive præsenteret for den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens og opleve hvordan du som fremtidens marketeer kan udnytte teknologien til bedre kundeoplevelser og højere konverteringer.


Få indsigt i de nyeste trends og fremtiden inden for marketing. Hør hvordan og hvorfor skyen gør din hverdag nemmere, og bliv præsenteret for best practise cases, der lige nu har succes med automatiseret personalisering.

Program:

Kl. 08.30-09.00 Registrering og morgenmad 

Kl. 09.00-09.05 Velkommen v. Dansk Markedsføring

Kl. 09.05-09.45 Kunstig intelligens rykker ind hos marketing
Episerver Personalization er en ny teknologi der er baseret på kunstig intelligens. Platformen er selvlærende (machine learning/AI) og kigger bl.a. på brugeradfærden til autonomt at oprette og individualisere indhold og produkter for hver enkelt besøgende – helt automatisk. Vi ser på hvordan Marketing kan udnytte teknologien og giver bl.a. nogle konkrete eksempler. 

Jakob Bartholdy, Senior Digital Business Advisor, Episerver 

Kl. 09.45-10.00 Pause 

Kl. 10.00- 10.45 Ny intelligent teknologi skaber nye forretningsmuligheder 
Tiden for digitalisering er nu, men hvordan kommer du igang med den digitale transformation? Indsigt i kunde- og produktionsdata koblet med kunstig intelligens giver helt nye muligheder for at optimere kundeoplevelsen, styrke medarbejderne og transformere virksomhedens produkter og services. 
Nana Bule, Direktør for marketing & operations, Microsoft

Kl. 10.45-11.00 Pause 

Kl. 11.00-11.45 Kunstig intelligens i e-handel
Datamængden om kunder og produkter vokser hele tiden, og kompleksiteten stiger tilsvarende. Derfor er en gennemtænkt og veludført håndtering af data afgørende for at få succes med at sælge online og bevæge jer i retning af omnichannel. Netop her bliver kunstig intelligens et vigtigt hjælpemiddel i fremtidens e-handel, da det sætter jer i stand til at håndtere data på en smartere måde. Kunstig intelligens vil spille en stor rolle i forhold til recommendations, personalisering, chat, nyhedsbreve og marketing automation. Hør hvordan, I som e-handlere kan udnytte teknologien til at skabe bedre kundeoplevelser og i sidste ende mere salg. 
Lars Christensen, Partner hos Vertica 

Kl. 11.45-12.00 Spørgsmål og tak for i dag!

Seminar henvender sig til marketingdirektører, marketingchefer, marketing managers og projektledere med ansvar og interesse i virksomhedens kommercielle udvikling og drift. 

Registrering og no-show-fee:
Det er gratis at deltage på arrangementet. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er bindende. Afbud skal ske skriftligt senest mandag d. 20. marts kl. 12.00 til tilmelding@markedsforing.dk.
 

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)