8. OKT
2015

E-handelskonference & Messe 2015

Årets vigtigste konference for alle e-handelsvirksomheder i Danmark, der vil opdateres på de vigtigste trends i e-handelsbranchen.


Kom til årets e-handelskonference, der i år sætter fokus på kunderne og deres digitale indkøbsoplevelser i de digitale kanaler. Konferencen centrerer sig om følgende:  

  • Hvordan er den uovertrufne digitale indkøbs- og serviceoplevelse?
  • Hvem er forbrugerne, og hvad efterspørger de?
  • Hvordan får vi bedre konverteringsrater?
  • Hvordan udnyttes data til at gøre indkøbsoplevelsen personlig?
  • Hvordan skabes loyale kunder?

Forbrugerne er ligeglade med om det hedder cross-channel, omni-channel eller universal-channel. De vil have samme muligheder og service alle steder, hvor de møder en retailer. Konferencen sætter fokus på den digitale kunderejse fra behov, køb til forbrug.

Vertica indtager selvfølgelig også talerstolen til dette års e-handelskonference. Steven Mountfield, der er projektleder og forretningsudvikler i Vertica, holder oplæg om Irma-brandtes digitale udfoldelse på Irma.dk. Når man som et velkendt kvalitetsbrand begiver sig ud med den krævende disciplin at skabe en e-handelsløsning, der lever op til kundernes forventninger, så kræver det et stærkt fokus på og forståelse for de væsentlige detaljer i løsningen, der underbygger kvalitetsfølelsen. Kom og hør konkrete eksempler på, hvordan der på Irma.dk visuelt, interaktionsmæssigt og teknisk er arbejdet med at skabe en digital indkøbsoplevelse med lidt ekstra krydderi.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)