Integration med BizTalk sikrer væsentligt hurtigere driftsrutiner 

← Tilbage til caseoversigt

Konica Minolta

Konica Minolta Holding Inc. er en global virksomhed, som i dag beskæftiger mere end 36.000 ansatte. Virksomheden leverer løsninger og produkter inden for kopi, print, telefax, digitale kameraer, printere, kopimaskiner, laminering og indbinding. Foruden salg af maskinerne står de også for løbende vedligeholdelse samt salg af forbrugsstoffer.


Udfordringen

Print-giganten Konica Minolta ønskede at integrere deres it-systemer og dermed lette arbejdsgangene for servicemedarbejderne. Samtidig havde de brug for et værktøj, der både passer til deres behov her og nu, og som kan udvides i takt med, at virksomheden ændrer behov i fremtiden. Der var altså behov for en stærk, fleksibel løsning.

Løsningen

Til at varetage implementeringen fik Sune T. Perlman anbefalet Vertica fra flere sider, og da valget skulle træffes vedrørende valg af it-partner, var det oplagt at kontakte dem. Og det har han bestemt ikke fortrudt.

- Mange konsulenthuse siger, at de kan hjælpe kunderne. Med Vertica har vi kun oplevet, at de gør det, de siger. Det betyder, at vi i Vertica har fundet en partner, som vi uden tvivl vil benytte også til fremtidige projekter, fortæller Sune T. Perlman. 

Konica Minolta har fået integreret deres lagerstyringssystem og service- og vedligeholdelsessystem med økonomisystemet Microsoft Navision.

Løsningen er baseret på Microsoft BizTalk, da det var væsentligt for Konica Minolta at anvende et fremtidssikret standardprodukt, der giver fleksibilitet også i forhold til fremtidige kunder og leverandører.

Vertica er en partner, der sætter en lige så stor ære i, at systemet virker, som vi gør. Det er helt uvurderligt i et samarbejde som vores – og bestemt ikke nogen selvfølge.

Sune T. Perlman

IT chef i Konica Minolta

Resultaterne

Konica Minolta samarbejder med leverandøren TLS om at håndtere lagerstyring samt levering af udstyr, mens IDQM er deres servicesystem, hvorfra kopimaskiner automatisk bestiller forbrugsstoffer eller service. Derved kan Konica Minolta altid se, hvornår det er tid til servicebesøg på maskinerne.

- Integrationen af henholdsvis TLS og IDQM til Navision har gjort vores driftsrutiner væsentligt simplere end tidligere. Medarbejderne kan let følge status, og de behøver ikke som tidligere at overvåge processen. Det sparer os for flere timers arbejde hver eneste uge, forklarer Konica Minoltas it-chef, Sune T. Perlman.

ERP & Systemer


AS400
Dynamics AX
Dynamics NAV


Teknologier


Mainframe integration
WCF



Processer


Stamdata
Ordrer
Fakturaer


Dokumenter


EDIFACT
XML



Se øvrige cases

Kontakt mig

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om integration. Jeg har mere end 15 års erfaring med e-handel, digital forretning og integration af systemer og virksomheder.

Vi holder dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på alt indenfor B2B og B2C e-handel.
Læs vores seneste nyhedsbreve

Læs vores e-bøger

Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet. Vil du vide mere om trends i e-handel, søgning eller browseroptimering? Så download vores e-bøger.

Læs vores e-bøger

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek dit spamfilter :)