DA |EN
  • Cases
    • B2C
    • B2B
  • Ydelser
    • Apps
    • E-handel
    • Digital strategi
    • Composable commerce
    • Customer Data Platform
    • Kundeservice
    • PIM
    • UX & Design
  • Viden
  • Teknologier
    • CMS og commerce platforme
    • Customer Data Platform
    • PIM
    • Kundeservice
  • Om os
  • Karriere
  • Kontakt
Cases

Brødrene Dahl

Webbaseret ordresystem

Hos Danmarks største VVS-grossist, Brødrene Dahl, var et over 20 år gammelt ERP-system en hindring i at understøtte virksomhedens udviklings- og vækstfokus på omnichannel. Derfor har virksomheden fået udviklet et nyt webbaseret ordresystem til BD.dk, der gør forretningen mere agil, styrker salgsarbejdet og giver kunderne en sammenhængende oplevelse.

Brødrene Dahl er Danmarks førende VVS-grossist, og indgår i den multinationale byggerikoncern Saint-Gobain. Virksomheden har eksisteret siden 1867, og har vundet flere e-handelspriser for deres store fokus på sammenhæng mellem fysisk og digital forretning.

Branche Engroshandel til VVS-branchen
Omsætning 4,6 mia. kr. i 2018
Kunde siden 2008
Løsning Ordresystem til BD.dk
Bord med værktøj fra Brødrene Dahls B2B ecommerce webshop

Ufleksibelt ERP-system spændte ben for udviklingen

Hos Brødrene Dahl har man stort fokus på personaliseret salg og kundeservice. Men et tyve år gammelt ERP-system gjorde det besværligt for virksomhedens butikspersonale, kørende sælgere og kundeservice at skabe et samlet overblik over kunden og simplificere arbejdsgangene. Udfordringen var især at integrere ERP-systemet med andre systemer som f.eks. CRM og e-handelsværktøjer til kryds- og opsalg.

Sammensmeltning mellem online og offline salg

Man og kvinde kigger på smartphone i Brødrene Dahl-butik som tilbyder fantastiske omnichannel-oplevelser

For at være konkurrencedygtige har Brødrene Dahl fået udviklet et nyt ordresystem, der skaber en sammensmeltning mellem virksomhedens online shop, deres app og de mange fysiske butikker landet over. Det nye ordresystem bygger oven på det eksisterende ERP-system og eksisterende services fra webshoppen bd.dk og kan integreres med alle virksomhedens interne systemer.

Personaliseret mersalg og kvalificeret kundeservice

Når en kunde handler på Brødrene Dahls webshop eller i en af deres fysiske butikker, har Brødrene Dahls sælgere og kunder altid adgang til at se tidligere køb og aktuelle ordrer. Baseret på de data er der opsat algoritmer i den nye løsning, så systemet automatisk foreslår relevante varer. Det er en hjælp til kunderne og et stærkt redskab for sælgerne, der nu kan lave personaliseret mersalg og yde en mere kvalificeret kundeservice.

Da sælgerne nu bruger samme værktøj som kunderne – nemlig webshoppen bd.dk – opnår de et stort kendskab til såvel shoppens funktionaliteter som selve produktporteføljen. Det ruster sælgerne til bedst muligt at rådgive og guide kunderne, når de leder efter produkter og informationer enten på shoppen eller i butikken.

“
Med vores nye ordresystem er vores sælgere langt bedre rustede til dialogen med kunderne. Vi synes, vi har Danmarks bedste udviklere på vores team. De giver os teknisk sparring og sørger for, at vi får en teknisk løsning, der understøtter vores forretningsstrategi, og som samtidig er fleksibel og nem at vedligeholde. Det er uvurderligt.

Christian Iversen
Senior projektleder hos Saint Gobain Distribution Denmark

iPads som sælgerværktøj

Brødrene Dahls nye løsning virker også på iPad. Det er en stor fordel for de kørende sælgere, der kan indtaste ordrer ude hos kunderne frem for at skulle ringe ordren ind til kundeservice, når kundemødet er slut. Samtidig benyttes iPads af butikspersonale, der kan vejlede kunden nede ved hylden med produkter og indtaste ordrerne med det samme.

Kvik-levering stiller store krav til teknisk setup

En afgørende service hos Brødrene Dahl er tilbuddet om 1-times-levering. Brødrene Dahls kunder er håndværkere, der har brug for reservedele og andre produkter hurtigst muligt for at kunne komme videre i deres arbejde.

For at kunne tilbyde kunderne levering inden for en time er Brødrene Dahls nye løsning bygget, så den kan afsøge den aktuelle lagerbeholdning i de fysiske butikker, der ligger inden for en times radius af, hvor kunden befinder sig. Samtidig kan systemet komme med anbefalinger til Brødrene Dahls sælgere om, hvilken type fragt der vil være den billigste i den aktuelle situation.

Ansat i Brødrene Dahl fylder varer på hylderne, som kunder kan købe med selvbetjening i ehandels-appen
“
Vertica har med deres fokus på at udvikle e-handelsplatforme kunne bruge ”e-handelsværktøjerne” til at skabe et nemt og intuitivt værktøj, som giver vores sælgere alle de rigtige informationer til at give vores kunder den bedste rådgivning samtidig med vi kan simplificere arbejdsgangene og skabe overblik.

Christian Egemose Agger
E-handels- og marketingdirektør hos Saint Gobain Distribution Denmark

Resultatet er mersalg og glade sælgere

Brødrene Dahl har fået en løsning, der ruster sælgerne til en kvalificeret kundedialog og personaliserede produktanbefalinger. Samtidig oplever kunderne det som en forbedret service, at sælgerne nu i større udstrækning kan guide dem til det rigtige produktvalg og anbefale flere relevante produkter, hvilket øger kurvstørrelsen og omsætningen.

Feedbacken fra sælgerne hos Brødrene Dahl er udelukkende positiv og melder om et system, der er intuitivt og enkelt at bruge.

Skal vi hjælpe jer videre?

Unified Commerce

Som forretning skal I kunne møde jeres kunder ensartet i alle touchpoints. Det kræver, at I har en løsning, som både forretningsmæssigt og systemmæssigt tillader det – en unified commerce-løsning.

Integration

Vi er specialister i integration, og vi hjælper jer med at bygge en integrationsløsning, der passer til jeres forretning.

Se de andre løsninger, vi har udviklet med Brødrene Dahl

Brødrene Dahl  

Omnichannel B2B-købsoplevelse

Vil du vide, hvordan vi kan styrke jeres digitale forretning?

Kontakt

Jeppe Hansen

Administrerende direktør

+45 53 63 81 79
jmh@vertica.dk

Connect med mig på LinkedIn

Vil du vide, hvordan vi kan styrke jeres digitale forretning?

Skal vi sammen nytænke og udvikle digitale løsninger?

Kontakt +45 88 88 61 61 info@vertica.dk
Aarhus Åboulevarden 69
8000 Aarhus C
København Flæsketorvet 68
1711 København V
cvr: 26263573
Vilkår
Persondatapolitik
Cookiepolitik
Nyhedsbrev
Karriere · 11 ledige stillinger