Understøtter naturligt købsflow

For Danmarks største VVS-grossist Brødrene Dahl har det altid været vigtigt at kunne give kunderne den bedste service- og købsoplevelse – både når de handler på nettet og i en af de 53 VVS-butikker landet over. Kunderne er håndværkere, som ofte er på farten, og derfor skal det være både nemthurtigt og fleksibelt at bestille og få udleveret de materialer og redskaber, som de mangler til de forskellige byggeprojekter.  Med lanceringen af Brødrene Dahls helt nye selvbetjenings-app har håndværkerne nu selv mulighed for at scanne og plukke varerne direkte fra hylderne i butikkerne – og de kan efterfølgende også selv gennemføre købet.  

Appen er udviklet i samarbejde med Vertica, og målet har været at skabe en elegant og intuitiv appsom understøtter kundernes købsflow ned til mindste detalje. I løbet af få trin kan håndværkerne logge ind med deres kundeprofil, vælge det aktuelle byggeprojekt, som de ønsker at købe varer til, scanne stregkoderne på varerne og plukke dem direkte fra hylden. Herefter kan de godkende ordren med et enkelt swipe i appen, og blot vise kvitteringen til en medarbejder, når de forlader butikken. Alle følgesedler kan printes direkte i butikken eller sendes på mail – og de ligger også i appen til senere brug.  

Del af ambitiøs digital strategi

Selvbetjenings-appen er del af Brødrene Dahls samlede digitale forretningsstrategi, hvor alle digitale og fysiske kanaler er bundet sammen med data samlet ét sted. Det betyder bl.a., at kunderne i appen får præcis de samme unikke informationer, priser og tilbud, som de får, når logger ind på webshoppen bd.dk.  

Ved hjælp af Geolokation genkender appen, hvilken butik kunden befinder sig i, og kunden kobles automatisk sammen med det lokale butikslager. Hvis varen ikke er på hylden i butikken, bliver kunden tilbudt køb via Brødrene Dahls centrallager, og kunden kan efterfølgende handle varen via bd.dk. Brødrene Dahl bruger derudover Geolokation i appen til at guide håndværkerne til nærmeste butik, når de er på farten 

Med lanceringen af vores selvbetjenings-app har vi taget endnu et vigtigt skridt i den digitale udvikling af vores forretning og mod vores ambition om hele tiden at kunne tilbyde effektive og brugbare services til vores kunder. Vores forventning er, at appen vil bidrage til både at skabe en øget omsætning og endnu bedre købsoplevelser for vores kunder

Butikken lige ved hånden

Brødrene Dahls nye app giver kunderne mulighed for at handle lige præcis hvornår og hvor, de har behov for det. De har med andre ord altid butikken lige ved hånden.

Appen blev lanceret i december 2019 i én testbutik, hvor kunderne har taget rigtig godt imod den. Appen bliver løbende rullet ud i de øvrige butikker og den forventes at være fuldt implementeret i alle 53 butikker i løbet af sommeren 2020.  

Appen er udviklet i samarbejde med Isobar, som har lavet design, brugerinterface og User Journey, og den fungerer både på iOS og Android.