Vertica bliver Gazelle-virksomhed for andet år i træk

Gazelle 2009Der er vind i sejlende hos Vertica. Forretningen vokser støt – og man oplever større og større efterspørgsel på virksomhedens produkter.

- Produkter, der kan automatisere og effektivisere processer og dermed øge virksomhedernes overskud, er der altid brug for. Og måske særligt nu hvor mange virksomheder pga. krisen har ekstra stort fokus på at spare på ressourcerne og tjene mere, konstaterer Kim Dannesboe.
En anden forklaring på den positive vækst, Vertica har været igennem de senere år, er viden og ekspertise.

- Vi har siden starten i 2001 arbejdet på at specialisere os inden for e-handel og integration/IT-arkitektur – og på at skabe os et navn via denne ekspertise. Det er helt klart noget af det, der har båret frugt de sidste to år, og som vi fortsat vil satse på, uddyber Kim Dannesboe.


Krav til Gazeller
For at blive Gazelle-virksomhed skal man de seneste fire år have haft en omsætning på minimum 1 mio. kr. eller et bruttoresultat på 500.000 kr. hvert regnskabsår.
Derudover kræver det en positiv vækst i omsætningen, der overstiger 100 pct. Fra det første til det sidste regnskabsår i perioden.