
Søren Spelling Lunds udnævnelse til MVP hænger sammen med hans store arbejde i communities med
Aarhus .NET User group (ANUG). Han har samtidig hjulpet de andre grupper i Danmark med at komme i gang. Århus grupperne er siden starten i juni 2007 vokset til 464 medlemmer i januar i år. De største af de månedlige møder har i dag ca. 100 deltagere.
Hvorfor og hvordan bliver man MVP?
Meningen med Microsofts udnævnelse er at anerkende de bedste og klogeste inden for forskellige teknologier. Modtagerne har vidt forskellige baggrunde. De er fx lærere, kunstnere, læger, ingeniører eller teknikere, der aktivt og på frivillig basis deler deres store viden og tekniske ekspertise med resten af samfundet - og med Microsoft.
Udnævnelsen til MVP er Microsofts måde at takke disse personer for deres værdifulde og uafhængige feedback og for at hjælpe Microsofts kunder med at øge udbyttet af deres software.
De potentielle MVP'er udpeges af andre medlemmer af de tekniske communities, af nuværende og tidligere MVP'er eller af Microsoft-medarbejdere, der har lagt mærke til deres lederskab, engagement og evne til at hjælpe andre med at få mest ud af deres Microsoft-teknologi.
MVP’erne evalueres årligtDe MVP-nominerede gennemgås grundigt, inden de udnævnes. Et panel bestående af MVP-holdet samt forskellige Microsoft-produktgrupper evaluerer hver kandidats tekniske ekspertise og frivillige sociale bidrag inden for de seneste 12 måneder. Panelet tager her højde for både kvalitet, kvantitet samt for konsekvenserne af MVP kandidatens bidrag. Allerede udnævnte MVP'er gennemgår hvert år den samme grad af kontrol som de nye kandidater.
MVP'erne er uafhængige af Microsoft og har deres egne meninger og syn på tingene. De repræsenterer i stedet det community, hvor de har deres daglige færden.