Med Sitecore Ecommerce får du en e-handelsplatform bygget med udgangspunkt i Sitecores intuitive og velkendte CMS. Redaktører og webmastere med kendskab til Sitecore vil fra starten føle sig hjemme og kunne arbejde effektivt.
Samtidig udgør Sitecore Ecommerce et fleksibelt framework, som kan videreudvikles og tilpasses så det passer til netop dine processer og krav.
Herved kan du bl.a. få systemet integreret til ERP, CRM og øvrige eksisterende forretningssystemer, så du både får det maksimale ud af e-handelsløsningen og dine eksisterende systemer.
Dyb integration til marketing
Sitecore Ecommerce er fra starten bygget med fokus på marketing og er dybt integreret med de marketing-værktøjer, som findes i Sitecore CMS. Dette er først og fremmest Online Marketing Manager (OMS). Det åbner bl.a. mulighed for at tilbyde en personaliseret købsoplevelse for de handlende.
Samtidig kan OMS anvendes til A/B testning og til løbende at optimere konverteringerne på sin e-shop.
Ecommerce Fundamentals eller Enterprise
Sitecore Ecommerce findes i to forskellige versioner: den såkaldte Fundamentals version og i Enterprise version. Hvilken version man skal vælge afhænger af kravene til den kommende e-handelsløsning, og Vertica hjælper gerne med denne vurdering.