Online supermarkedet Nemlig.com blev lanceret i august 2010 under sloganet ”Dagligvarer når det passer dig”. Nemlig.com har taget københavnernes hjerter med sit enkle og fleksible koncept, hvor der leveres dagligvarer indenfor ét-times intervaller for kun 39 kroner. Varerne bliver bragt lige til døren når kunden har brug for dem, og dermed bliver det tydeligt, at Nemlig.com har formået at tilpasse sig forbrugernes behov for en enkel og fleksibel dagligvarerhandel.
Udfordringen
Nemlig.com havde brug for en e-handelsløsning som fungerede i tæt integration med deres logistik-setups. Med over 5000 varer i sortimentet, som skal kunne leveres indenfor et-times intervaller, skal logistikken være på plads. Samtidigt har Nemlig.com lagt vægt på at skabe en brugervenlig og intuitiv oplevelse for kunden, hvor det forholdsvist komplekse setup er skjult for at maksimere brugeroplevelsen.
Løsningen
For at sikre den optimale tekniske platform i forhold til de foretningsmæssige krav til en B2C e-handelsløsning, blev der indledningsvist gennemført et analyseprojekt i tæt samarbejde med Nemlig.com. Det blev gjort for at få en forståelse for de allerede eksisterende krav, men i lige så høj grad for at sikre en videreudvikling af platformen og skabe den nødvendige fleksibilitet for e-handelsløsningen.
Resultaterne
Den skræddersyede e-handelsløsning til Nemlig.com har været en af hovedårsagen til den store fleksibilitet, man idag oplever som handlende i det online supermarked. Løsningen har været stærkt medvirkende til den store fremgang Nemlig.com har oplevet siden lanceringen i 2010, hvilket har resulteret i at Nemlig.com vandt e-handelsprisen 2011, som ydermere gav en flot 3. plads ved den europæiske finale i Barcelona den 24. maj 2011. Se mere om Nemlig.com.