Dansk Supermarked er Danmarks største detailkoncern og ejes af A. P. Møller-Mærsk og F. Salling Gruppen. Dansk Supermarked består af syv detailkæder og to stormagasiner, der dagligt forsyner kunderne med fødevarer og non-food. Koncernen beskæftiger cirka 43.000 i hele Dansk Supermarked A/S, fordelt med cirka 33.000 i Danmark og 10.000 i udlandet.
Udfordringen
Bilkas logistiksystem krævede store ændringer for at fungere optimalt med webshoppen. Endvidere mødte Bilka en overraskende stor volume af spørgsmål og support-forespørgsler fra kunderne, grundet den eksisterende bog-webshop - det stod derfor klart at kundeservice applikationen var essentielt for at bevare Bilkas kundetilfredshed.
Et andet vigtigt element i løsningen for Bilka har været, at løsningen er skalerbar og kan performe når det gælder – med så stor en kundegruppe som Bilkas må man forvente mange brugere og ordrer, så dette havde stor fokus for Vertica.
Løsningen
Sammen med Bilkas logistikstikafdeling og andre samarbejdspartnere afholdt Verticas projektgruppe et 2-ugers workshopforløb, hvor de enkelte dele, som projektet omfattede blevet gennemgået. Ligeledes blev de udfordringer, som foranalysen havde indikeret kunne opstå også gennemgået.
Webshoppen blev udviklet på Microsoft Commerce Server – en standard e-handelsplatform, som har gjort videreudviklingen let at tilgå for Dansk Supermarked. Hertil har Vertica udviklet applikationen, der gør at Bilkas medarbejdere nemt kan håndtere kundehenvendelser angående ordrer - den såkaldte kundeservice applikation.
Vertica har ydermere udarbejdet en bedrageri sporing (fraud detection)for Bilka, som bl.a. validerer ordrer og kundeoplysninger og i den forbindelse annullerer eller godkender den pågældende ordre.
Resultaterne
Den nye webshop har resulteret i mere trafik til sitet samt øget Bilkas om-sætning. Koblet med Bilkas website giver den nye webshop brugeren en robust one-shop oplevelse.
Bilka er i stand til at markedsføre en bred række produkter mere effektivt og i den forbindelse opfordre flere købere til at udforske mulighederne i online shopping.